23948sdkhjf

Prysmian udvikler varmekabel til beskyttelse af vinstokke

Vinstokke er især sårbare overfor sne, is, hagl og forårs frostgrader. For at beskytte disse og undgå tabt druehøst kan vinavlere benytte flere teknikker, som for eksempel stearinlys ved foden af ​​vinstokken, blæsere, sprinklere, drys, overdækning med net, folie eller jord, anti-hagl kanoner eller endda helikoptere.

Disse metoder er dog enten meget forstyrrende, arbejdskrævende, dyre eller forurenende.

Prysmian Group har netop udviklet en komplet kabelløsning til beskyttelse af vindstokke mod frost. 

Første kabel er leveret til Chablis-kooperativet og Chablis-vingården i Yonne i Frankrig. 

- Vi er stolte over at bidrage til udviklingen af ​​kabelløsninger, der respekterer naturen og miljøet. Dette projekt illustrerer vores ambition om altid at gå et ekstra skrift for at imødekomme de tekniske udfordringer, som vores kunder stiller, siger Fabien Queffelec, Director for Industry & Specialties hos Prysmian Group France.

Permanent installation

Prysmian har til opgaven udviklet en løsning, der kan installeres permanent i vindmarken. 

Det drejer sig om et specialudviklet kemisk og vejrbestandigt varmekabel med frostvæske. 

Kablerne har en effekt på 120-140 KW/ha og sættes automatisk i drift når temperaturen falder til under for eksempel -10 grader. Systemet kan endvidere opretholde en konstant overfladetemperatur på kablet på mellem 15-20 grader. 

Prysmian har leveret mere end 35 kilometer kabler til Chablis-kollektivet. Kablerne er produceret lokalt i Yonne på Prysmians fabriksanlæg i Paron.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078