23948sdkhjf

Sønderborg Forsyning slukker for sine gasfyrede varmeværker

Snart går ilden ud i Sønderborg Forsynings gasfyrede varmeværker på Nordals. Det nye halmfyrede varmeværk, der blev taget i brug i maj, kører så godt, at de første fire kan lukke og slukke inden for den kommende måned. 

- Vi har leveret varme fra halm kontinuerligt siden maj. Det er et klart tegn på, at det nye varmeværk er taget godt i brug, fortæller Jens Nansen Poulsen, projektleder hos Sønderborg Forsyning.

Om anlægget

Det halmfyrede varmeværk skærer 350.000 ton af CO2-udledningen om året. 

Det nye varmeværk er fuldautomatisk lige fra indføjningen af halm til udtag af aske.

Det kan køre op til 72 timer uden medarbejdere til stede.

Halmen, som giver varme til tusindvis af boliger, bliver til gødning efter afbrændingen.

Kilde: Linka Energy

Varmeværkets kedel er på 10 MW, som svarer til hele den kapacitet, Sønderborg Forsyning har brug for til at forsyne Nordborg og Havnbjerg. Og selvom naturgassen udfases har Sønderborg Forsyning sikret sig varme, når kulden trænger sig på. Forsyningsselskabet har nemlig sikret sig retten til at købe overskudsvarme fra Danfoss’ gaskedel.

Alt faldt i hak

Hele det nye anlæg er leveret af Linka Energy i totalentreprise. Og for dem var opgaven ikke ny.

- Vi har bygget 15 af den her type halmfyrede varmeværker før, så det er bygget på vores tekniske knowhow og internationale erfaring. Alting er faldet i hak. På trods af Corona og den vådeste vinter i mands minde er vi gået fri af forsinkelser, fortæller Jan Dahl Madsen, projektleder hos Linka Energy om byggeriet af halmværket, der er placeret i umiddelbar nærhed af det, der skal blive Danfoss' center for udvikling af varmeforsyning. 

Linka Energy vili de kommende år være energipartner på projektet for at sikre en succesfuld indkøring og bidrage til den ambitiøse ProjectZero strategi om at reducere områdets CO2-udledning til nul i 2029.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094