23948sdkhjf

True Energy indgår aftale med sydfynsk energiselskab

SEF Energi og True Energy har netop underskrevet en samarbejdsaftale. 

Det betyder at SEF Energis kunder nu får adgang til True Energys løsninger.

- Vores vedtægter siger det eksplicit: En del af vores målsætning er at modvirke klimaforandringer. Her er True Energys løsninger et værktøj, der forøger klimaindsatsen og viser kunder vejen til at bruge el endnu mere rationelt, siger Claus Holm Andersen, kunde- og markedschef i SEF Energi, om den nye aftale.

Ønsket om at give bedre muligheder for at kombinere abonnementsløsninger og integrere flere systemer og løsninger i et og samme økosystem – som kan styres centralt – har været en del af bevæggrunden for samarbejdet med True Energy.

- Sammen med SEF Energi kan vi tilbyde forbrugere løsninger, som peger mod fremtiden for elforbrug – og den danske el-industri, siger Charlotte Sand, grundlægger og direktør i True Energy.

Via sin app tilbyder True Energy en lang række løsninger, som giver brugere mulighed for automatisk at styre elforbruget i hjemmet.

SEF Energi arbejder endvidere på at udvide løsnings- og serviceporteføljen med flere nye tiltag, der retter sig mod vedvarende energi og elbilsmarkedet.

Bred trend på vej for elindustrien

Claus Holm Andersen ser samarbejdet med True Energy som et eksempel på, hvordan fremtiden ser ud for den danske elbranche.

Såvel SEF som True Energy arbejder med udvikling og integration af relaterede løsninger. En tilgang, der til dels minder om den udvikling, vi har set inden for teleindustrien.

- Forbrugerne ønsker nye muligheder, som det oftest er hurtigst at udvikle i samspil med forskellige eksperter. Samtidig kan vi udvide vores tilbud og tilbyde nye abonnementspakker med lavere omkostninger. Det minder på en måde om teleindustriens gang fra fastnettelefoner til i dag, hvor de blandt andet tilbyder internet og streamingtjenester, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078