23948sdkhjf

Højspændings-projekter luner i NKT-regnskab

I løbet af tredje kvartal landede NKT flere store ordrer på højspændingsprojekter, og dermed kunne kabelproducenten gå ud af kvartalet med en ordrebeholdning på 3,12 milliarder euro (23,2 milliarder kroner) alene inden for højspændingssegmentet – det svarer til en stigning på 400 millioner euro (3,0 milliarder kroner) sammenlignet med andet kvartal.

På koncernplan omsatte NKT for 376,6 millioner euro (2,8 milliarder kroner) i tredje kvartal, hvilket betød en fremgang på 22 procent sammenlignet med tredje kvartal 2019. Målt i standardmetalpriser steg omsætningen med 29 procent til 300,2 millioner euro (2,2 milliard kroner).

Samtidig blev operationelt ebitda tredoblet til 21,4 millioner euro (159,4 millioner kroner).

- NKT leverede forbedrede finansielle resultater i tredje kvartal 2020, og derfor har vi præciseret vores forventninger til helårsresultatet opad. Vi blev også tildelt to store højspændingsprojekter, som understøtter den grønne omstilling, og som førte til en rekordhøj ordrebog til en værdi af over 3 milliarder euro ved udgangen af kvartalet. Det giver os et forbedret produktionsoverblik over de kommende år. Efter et udfordrende første halvår 2020 leverede NKT Photonics igen positiv organisk vækst, mens forretningen fortsat var negativt påvirket af Covid-19 pandemien, siger CEO Alexander Kara.

Opjusteringen, som han hentyder til, betyder, at NKT i kabelforretningen nu forventer en omsætning målt standardmetalpriser på 1,1 milliarder euro (8,2 milliarder kroner) mod tidligere 1,0-1,1 milliarder euro (7,5-8,2 milliarder kroner) og et operationelt ebitda på uændret 40–60 millioner euro (298-447 millioner kroner).

De finansielle forventninger til NKT Photonics er uændret en organisk vækst -12 procent til -2 procent og en ebitda-margin på 1-6 procent.

I NKT’s Solutions-division, der producerer de store højspændingskabler, steg omsætningen målt i standardmetalpriser med 50 procent til 165 millioner euro (1,2 milliarder kroner), mens det operationelle ebitda blev tredoblet til 12,3 millioner euro (91,6 millioner kroner). I Applications-divisionen steg omsætningen med 5 procent til 103 millioner euro (767,1 millioner kr.) og operationelt ebitda blev seksdoblet til 5,1 millioner euro (38,0 millioner kroner). Derudover steg omsætningen i Service & Accessories-divisionen med 31 procent til 38 millioner euro (283,0 millioner kroner), og operationelt ebitda steg med 7 procent til 4,4 millioner euro (32,8 millioner kroner).

Sidst men ikke mindst omsatte man i NKT Photonics for 16,7 millioner euro (124,4 millioner kroner), hvilket var på niveau med samme kvartal sidste år. Ebitda endte her på 1,0 millioner euro (7,5 millioner kroner) mod 3,9 millioner euro (29,1 millioner kroner) sidste år.

NKT
mio. euro 3. kvartal 2020 3. kvartal 2019
Nettoomsætning 376,6 308,6
Resultat af primær drift 0,3 -18,8
Resultat før skat -4,2 -21,5
Årets resultat -6,3 -20,9
Balancesum 2.019,1 1.886,3
Egenkapital 853,3 806,3
Antal ansatte 3.429 3.271
Regnskabsåret blev afsluttet den 30. september 2020
Læs mere om: NKT
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079