Vend hockeystaven rigtigt – ryk biogaspuljer frem
Fremrykning af allerede vedtagne biogaspuljer kan mindske klimabelastningen med en million tons CO2 inden 2030 – og samtidig skabe nye, permanente jobs i landområderne.
Både Klimarådet, flere af de grønne partier og en række forskere har kritiseret regeringen for at sætte for sent ind med CO2-reduktionerne i sin klimahandlingsplan. Debatten om den såkaldte hockeystav peger på, at en udskydelse af CO2-reduktionerne til lige før 2030 er for risikabelt – specielt hvis nogle af de nye teknologier, der satses på, ikke formår at levere de ønskede klimagevinster.
Baggrunden for kritikken er, at det jo ikke blot handler om at sænke de årlige CO2-reduktioner fra 2030. Det er den samlede mængde CO2, som ophobes i atmosfæren, der er problemet. Derfor har tidlige reduktioner en markant effekt, ikke mindst i forhold til risikoen for at nå et klimamæssigt tipping point
En enkel løsning
I forbindelse med de aktuelle finanslovsforhandlinger vil det være en enkel løsning at fremrykke de støttepuljer til biogas, som partierne aftalte allerede før sommerferien. Her blev ministeren bedt om at se på mulighederne for en fremrykning.
Folketinget aftalte et relativt ujævnt forløb af biogasstøttepuljer, hvor af næsten halvdelen af de i alt 678 millioner kroner først kommer i årene 2027-2030. Dermed kommer klimaet til at vente en årrække, før effekten af disse puljer slår igennem.
Som biogaspuljerne er fordelt hen over årene i aftalen, vil det give en akkumuleret CO2-reduktion på cirka tre millioner tons CO2 for årene 2024-2030.
Hvis udbetalingerne rykkes frem, så de nye biogaspuljer fordeles med 226 millioner kroner i hvert af årene 2024, 2025 og 2026, så opnås en akkumuleret CO2-reduktion på over fire millioner tons CO2 frem til 2030 – vel at mærke for de samme støttekroner.
Det vil sige, at den samlede CO2-reduktion fra biogaspuljerne kan forøges med en million tons i perioden frem mod 2030. En markant effekt af et enkelt tiltag, hvor biogasanlæggene kommer tidligere i gang med at fortrænge naturgas i gasnettet og reducere metanudledningen i landbruget. Og prisen for dette ligger under 1000 kr./tons CO2, hvilket er markant lavere end mange tiltag, for eksempel i transportsektoren.
Uheldig stop-go effekt for branchen
Den igangværende udbygning af biogasproduktionen stopper i 2022. Der kommer en ny pulje til udbetaling i 2024, mens der ikke er afsat noget til 2025, lidt igen til 2026 – og sådan svinger det sig frem til 2030. Det giver et meget rodet stop-go forløb for branchen, og dermed er der stor risiko for tab af kompetencer og svingende beskæftigelse, der fordyrer udbygningen.
Til gengæld vil en fremrykning af biogaspuljerne til 2024-2026 give en naturlig fortsættelse af den nuværende udbygningstakt og bevare kompetencer og udbygningskapacitet i branchen. En fremrykning kan derfor bevare både de midlertidige arbejdspladser i byggeriet samt give nye permanente arbejdspladser i forbindelse med drift og vedligeholdelse af biogasanlæggene. Alt sammen i de områder af Danmark, der har mest brug for arbejdspladser af høj kvalitet.
Samtidig fastholder og udvikler man danske virksomheders kompetencer inden for udvikling, projektering og byggeri af biogasanlæg, som kan udnyttes til både at styrke den danske klimaindsats og at øge eksporten på et marked, hvor Danmark er blandt de førende lande med hensyn til både teknologi og viden.
Forsommerens aftale om biogaspuljerne udnytter langt fra det fulde potentiale i at kombinere en grøn genstart af Danmark med ønsket om tidligere CO2-reduktioner. Biogas er et område, hvor teknologien er veludviklet og kan bidrage her og nu, så hvorfor ikke vende hockeystaven rigtigt? Heldigvis vil det være en enkel sag at rette op på i forbindelse med lovforslagets udformning og de kommende finanslovsforhandlinger.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
