23948sdkhjf

Fusk i salget af vindmølleandele til lokale

Reglerne skal strammes op, lyder det fra Danmarks Vindmølleforening, efter en undersøgelse viser, at der fuskes og manipuleres med salget vindmølleandele.
Det er i forbindelse med en undersøgelse af effekten af køberetsordningen i Loven om Vedvarende Energi, at det nu afsløres, at der manipuleres en hel del med salget af vindmølleandele til lokale. Det skriver P4 Midt & Vest.

En femtedel på lokale hænder
Ifølge loven skal 20% af alle nye vindmøller ejes af lokalbefolkningen, men det er langt fra tilfældet. Direktør for Danmarks Vindmølleforening Asbjørn Bjerre vil derfor have strammet op på reglerne.

- Vi oplever ofte, at folk slet ikke opdager, at vindmølleandele i en lokal mølle sættes til salg. For de, der stiller møllerne op, har hverken interesse i eller pligt til at gøre opmærksom på det, siger Asbjørn Bjerre.

En gennemgang af Køberetsordningens effekt i ni vindmølleprojekter viser, at mølleandelene er endt på ganske få hænder.

- Køberetsordningen fungerer ikke i overensstemmelse med det, der var den klart formulerede politiske intention. Nemlig, at øge den lokale opbakning ved at give mange lokale mulighed for at blive medejere , konkluderes det i rapporten

Skrappere krav & forbedring af køberetsordningen
Danmarks Vindmølleforening, Dansk Energi, Landbrug & Fødevarer og Vindmølleindustrien har sammen stillet en række forslag til forbedring af netop køberetsordningen.

Blandt andet skal borgermøder med orientering om muligheden for køb af andele være obligatorisk, hver gang der opstilles en mølle i et område.

Det har fået formanden for Folketingets miljø- og energiudvalg, Steen Gade (SF) til at tage sagen op til overvejelse i forbindelse med det kommende energiforlig.

- Der er alt for mange, der mingelerer med ordningen. Derfor vil vi se på køberetsordningen i forbindelse med den kommende energiaftale, sigert Steen Gade.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125