Vestas fyrer 185 på vingefabrik
Vestas Blades America planlægger at afskedige 185 ansatte på sin fabrik i Brighton i Colorado i starten af 2021. Nærmere bestemt vil fyringer falde den 21. januar 2021.
Med fyringerne reducerer selskabet antallet af ansatte i Brighton med 12 procent.
Vestas beskæftiger i alt 3.400 i Colorado inklusive de 1.100 der produerer vindmøllevinger i Brighton og de 400, der produerer naceller samme sted.
Det er endnu ikke offentliggjort, hvilke grupper af ansatte, der berøres af fyringerne.
Årsagen til fyringerne er ordretilgangen som følge af coronapandemient er faldet markant. Især efterspørgslen på selskabets V136 vindmøllevinger, som produceres på fabrikken, er mindsket.
- Det er en smertefuld beslutning og det er altid svært at sige farvel til gode kollegaer, fremgår det af en meddelelse, som mediet Recharge News citerer.
Her af fremgår det også, at Vestas vil gøre sit til at omplacere de ansatte til andre funktioner i Vestas-koncernen.
(Forsidefoto: Vestas)