23948sdkhjf

Brændstofkæde køber 50 mio. liter dansk eMethanol

Brændstofkæden Circle K har netop landet en aftale om at købe alt det eMethanol, som REintegrate planlægger at kunne producere de kommende år. Det oplyser Circle K i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om 50 millioner liter flydende el, som electrofuelet eMethanol også kaldes. Opkøbet sker over en femårig periode og vil medføre, at danskerne vil kunne fylde det grønne brændstof i tanken allerede fra 2022.

Den totale mængde eMethanol, som er omfattet af aftalen, svarer til at fjerne CO2-udledningen fra ca. 7000 danske personbiler over perioden.

- Vi forventer at kunne producere omkring 500 mio. liter eMethanol i 2030. Det svarer til 30 pct. af det samlede benzinforbrug i Danmark og en årlig reduktion på 600.000 tons CO2. Det svarer også til en fortrængning på ca. 4 pct. af den CO2-reduktion, Danmark på nuværende tidspunkt mangler at finde frem mod 2030, siger Lars Udby, adm. direktør i REintegrate, i pressemeddelelsen.

- Danmark er blevet valgt som foregangsland, fordi vi har vurderet, at vi har gode muligheder for at blive fremtidens førende marked for e-methanol. Men markedet bliver ikke skabt af sig selv, og politikerne har nølet meget længe. Derfor tager vi nu sagen i egen hånd og laver en markant investering i et område, som vi tror på er en del af fremtiden for en grøn transportsektor i Danmark. Hvis vi skal sætte skub i udbuddet af e-methanol, er vi også nødt at vise, at efterspørgslen er til stede. Det er det, vi gør med den her aftale, siger Peter Rasmussen, direktør for brændstof hos Circle K.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072