23948sdkhjf

Dansk atomkraft-virksomhed får 100 millioner til at udvikle forretningen

Den danske atomkraft-virksomhed Seaborg, der arbejder på at udvikle en ny generation af atomkraft, har fået en kapitalindsprøjtning på 100 millioner via de eksisterende ejere og to nye prominente navne. Det skriver Finans.dk.

De nye medejere er blandt andre Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen og Lukasz Gadowski, der er medstifter af madleveringskæmpen Delivery Hero.

Den nye kapital skal blandt andet bruges til at etablere et nyt laboratorium og til at hyre flere end 50 nye medarbejdere ind.

- Udover at de kommer med mange penge, giver de også netværk, åbner døre og kan bidrage med vigtig erfaring og indsigt. Det betyder meget at få den type investorer ind, for de kan virkelig hjælpe os med at skabe værdi, der er langt mere værd end de penge, som de kommer med, fortæller Troels Schönfeldt, medstifter af og adm. direktør i Seaborg, til Finans.dk.

Det er ikke umiddelbart planen, at den nye atomreaktor-teknologi skal bruges i Danmark. Seaborg har lavet partnerskaber med både atomindustri og skibsværfter i Sydkorea og satser umiddelbart på at levere til Sydøstasien.

Artiklen er en del af temaet Atomkraft.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079