23948sdkhjf

Amagerforbrænding fik nej til affaldsanlæg

Et flertal i borgerrepræsentationen i København valgte torsdag aften at stemme nej til det storstilede affaldsprojekt på Amager.
Det var Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og De Radikale, der stemte mod Amagerforbrændingens ønske om en lånegaranti på knap 4 mia. kr. til etableringen af det nye affaldsforbrændingsanlæg, skriver Ritzau ifølge TV2 Nord.

Samtidig udskød man beslutningen om et nyt anlæg på ubestemt tid.

- Vores anke er, at vi ikke har fået det alternativ, som vi havde signaleret, vi skulle se, hvis vi skulle give en låneanmodning, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) til Ritzau.

- Det er vigtigt for mig, at Amagerforbrændingens bestyrelse finder ud af, om der er nogle reelle alternativer, der kan supplere med en ovn, der ikke nødvendigvis behøver den kapacitet, som de lægger op til i dag, fortsætter hun.

35 ton affald i timen
Amagerforbrændingens ønske var et anlæg med to ovne med en kapacitet på hver 35 ton affald i timen, hvilket betyder en samlet kapacitet på 560.000 ton affald årligt.

Kommunenes teknik- og miljøforvaltning mener, at et anlæg med en sådan kapacitet vil binde kommunen til affaldsforbrænding i mange år og at det vil stå i vejen for udviklingen af andre løsninger.

Ayfer Baykal slår fast, at Amager fortsat skal have forbrænding, men at det skal være en løsning med et mindre anlæg kombineret med ny teknologi med fokus på genanvendelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078