23948sdkhjf

Rørforbindelser til Maabjerg BioEnergy stadig under etablering

Byggeriet af Maabjerg BioEnergy er nu tilendebragt, prøveproduktionen i gang, men rørforbindelser til en del leverandører er stadig under etablering.
Første skridt i forbindelse med prøveproduktionen er, at der fyldes biomasse i tankene, hvorefter der foretage en række tests og trimninger.
Bionmassen kommer i første omgang med lastvogn da rørforbindelserne fra en del større leverandører endnu ikke er etableret.

Rørledninger og lastbilstransporter
På trods af den manglende rørforbindelse kommer anlægget ikke til at mangle gylle. Leverandørforeningen bag Maabjerg Bioenergy er allerde begyndt at transportere gylle fra de omkringliggende landbrug til prøveproduktion på værket. Og det glæder formand for leverandørforeningen Kristian Gade.

- Landbruget står i en svær konkurrencesituation. I dag er man nødt til at kunne have så mange husdyr som muligt for at få det til at løbe rundt, så vi har hårdt brug for Maabjerg BioEnergy til at behandle gylle, så vi fortsat kan levere og eksportere danske fødevarer og pelse uden at gå på kompromis med miljøet. Det haster med at komme i gang, og vi er rigtig glade for, at det går efter planen.

Rørledningerne, der skal tilføre værket yderligere biomasse, er netop ved at blive etableret. En fra Arla-mejeriet i Holstebro til ostevalle-leverancer, en fra Holstebro Centralrenseanlæg og en sidste til en decentral omladestation nær Skave.

Omladestation på standby
Der var oprindeligt planlagt en omladestation syd for Holstebro, men den er i følge adm. direktør for Maabjerg Bioenergy Drift A/S Jørgen Udby sat på standby.

- Biogasbranchen har svære økonomiske vilkår, og det bliver ikke bedre af den nye NOx-afgift, som vil koste os et syv-cifret beløb hvert år. Maabjerg BioEnergy har en stram økonomi og kan kun klare sig, fordi vi har stordriftsfordele, som andre anlæg har svært ved at udnytte. Vi har stadig et håb om, at man vil genoverveje afgiften på biogasproduktion, og i mellemtiden koncentrerer vi os om at få sat anlægget i gang, siger Jørgen Udby.

Maabjerg Bioenergy vil på fuld kraft producere 17,8 mio. kubikmeter biogas til anvendelse på kraftvarmeværket Måbjergværket på nabogrunden og på Vinderup Varmeværk, der i øjeblikket forbindes til anlægget med en 16 km lang gasledning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11