23948sdkhjf

Tankskib bunkrer rapsolie i Esbjerg

En bemærkelsesværdig bunker-operation fandt sted i Esbjerg, da tankskibet 'Key Bora' fik ren biodiesel fyldt i brændstoftanken. 

Det skriver TV Syd

Ifølge lokalmediet er det første gang i Skandinavien, at et fartøj får leveret bunker bestående af 100 pct. biodiesel. Brændstoffet blev leveret af danske Emmelev, og det er lavet på raps. 

Ifølge Emmelev giver rapsolien en CO2-reduktion på 72 pct. i forhold til fossilt bunker. Førstegenerations biobrændstof som den fra Emmelev, der er lavet af afgrøder, er da også en del af forhandlingerne omkring den transportaftale, som Folketinget arbejder på, men ifølge kritikere er fordelene for klimaet ikke så entydige som de tal, Emmelev refererer til. 

Argumentet er, at når man bruger landbrugsjord til at skabe brændstof, fortrænger det produktionen af fødevarer, som derfor må importeres andre steder fra. Og at det også øger udledningen af drivhusgasser, når der bliver udlagt nye arealer til landbrug. Emmelev argumenterer omvendt for, at det kun er 20 pct. af rapshøsten, som bliver brugt til biobrændstof. Resten bliver omdannet til protein til landbruget og fiskeopdræt, som derfor ikke behøvet at importere protein fra Sydamerika i samme grad. 

Som Søfart tidligere har skrevet, har flere rederier forsøgt sig med brugt madolie som brændstof. 

'Key Bora' er bygget i 2006 og har en kapacitet på 3502 t.dv.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098