Her er hovedpunkterne i ny skattereform
Regeringen er sammen med SF, De Radikale, Venstre og De Konservative blevet enige om en skattereform, som allerede i november blev beskrevet som "første fase" i en proces mod at nå regeringens målsætning om en CO2-reduktion på 70 pct. inden 2030.
- Vi skal i mål med 70 pct-målsætningen. Men det må ikke ske på en måde, hvor vi glemmer vores stærke velfærdssamfund og mange danske virksomheder og arbejdspladser. Vi skal sikre en grøn omstilling af samfundet og erhvervslivet – ikke en afvikling. Derfor er jeg selvsagt glad for, at vi med de to aftalte faser understøtter, at vi omstiller Danmark til vores nye grønne virkelighed på den mest omkostningseffektive måde, siger skatteminister Morten Bødskov (S) i forbindelse med præsentationen af den nye skattereform.
Blandt hovedpunkterne er, at en ensartet CO2-afgift er taget af tegnebrættet indtil videre.
- Det er aftalepartiernes ambition, at Danmark i 2030 skal have en ensartet CO2-afgift, fremgår det af aftalen.
Skatteministeren understreger dog på et pressemøde om reformen, at det kræver et parlamentarisk flertal at realisere den ambition.
Erhvervets energiafgifter øges
Et andet tungtvejende punkt er erhvervslivets energiafgifter på fossile brændstoffer, som øges med 6 kr. pr. GJ i 2025. Det var en del af Socialdemokratiets reformudspil i november.
I denne første fase af regeringens såkaldte grønne skattereform skal der desuden nedsættes en ekspertgruppe, som skal komme med forslag til udformning af en ensartet CO2e-regulering, der så skal fastsættes i anden fase og implementeres senest i 2030.
Dansk Energis direktør, Lars Aagaard, er ikke udelt imponeret over den aftale, der er blevet fremlagt tirsdag eftermiddag.
- Den nye aftale giver os ikke vished og incitament til at vælge de grønne løsninger, og derfor er det hamrende vigtigt, at politikerne giver os klarhed inden for det næste års tid, siger han i en pressemeddelelse.
- Det er ikke en simpel opgave at indføre en generel CO2-afgift for alle sektorer f.eks. for landbruget. Men man kunne godt sende et klarere signal til energikunderne om, hvad det kommer til at koste at varme ens hus op med fossile brændsler i fremtiden. Det er jo helt afgørende for, at både energikunderne og vi i energisektoren kan træffe investeringsbeslutninger på et gennemskueligt grundlag, siger Lars Aagaard.
