23948sdkhjf

Thy-Mors Energi og Thisted Varmeforsyning med i klimaalliance

Adskillige aktører i Thy har underskrevet en aftale, der forpligtiger dem til at samarbejde om at finde grønne løsninger, der gør det muligt for Thy at leve op til ambitiøse klimamål.

En lang række offentlige og private aktører har besluttet at etablere en lokalt forankret klimaalliance, der har fået navnet Klimaalliancen Thy.

Partnerne i Klimaalliancen Thy består af LandboThy, DI Thy/Mors, Thisted Vand, Port of Hanstholm, Thisted Kommune, Thisted Varmeforsyning og Thy-Mors Energi, som alle har underskrevet en samarbejdsaftale, hvori det fremgår, at de forpligtiger sig til:

-  At identificere de bedste forudsætninger, for at virksomheder og borgere i Thy kan levere 70 procent CO2-reduktion på tværs af sektorer og skabe et Thy med et stærkt og innovativt erhvervsliv frem mod 2030.

Kortlægning

Helt lavpraktisk vil Klimaalliancen Thy i fællesskab kortlægge Thy’s klimapåvirkning. Alle partnere har en masse konkret viden fra deres eget fagområde, som andre partnere kan få stor gavn af. Ud fra den viden vil partnerne arbejde ambitiøst med at finde de lokale løsninger, der bedst kan nedbringe CO2-udledningen i Thy.

Det fortæller Ulla Vestergaard, borgmester i Thisted Kommune:

- Hvis vi skal kunne levere på den politiske ambition om at skabe væsentlige reduktioner på CO2-udledningen, er det afgørende, at vi skaber sammenhængende løsninger på tværs af sektorer. Klimaalliancen Thy er det helt rette set-up til at levere netop de løsninger, udtaler hun.

Understøtter grøn omstilling

Også Lars Peter Christiansen, formand for Klimaalliancen og adm. direktør i Thy-Mors Energi, ser et stort potentiale i Klimaalliancen Thy, som ifølge ham skal være med til at understøtte den grønne omstilling og sikre lokal vækst og udvikling.

- Med Klimaalliancen Thy kan vi, på tværs af sektorer, konkretisere den nationale agenda i et lokalt perspektiv og udvikle bæredygtige grønne projekter med udgangspunkt i individuelle behov. Det åbner helt nye døre i forhold til at udnytte potentialet i infrastrukturen. Vi kigger derfor ind i en spændende fremtid, hvor fælles grønne projekter kan være med til at sikre flere arbejdspladser og øget investeringskraft i kommunen, forklarer han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079