23948sdkhjf

Xolta skal levere kæmpe-batteri til pilot-projekt på Bornholm

DTU har peget på den danske batteriproducent Xolta som leverandør af kæmpebatteriet til BOSS-projektet, der skal demonstrere, hvordan sol og vind kan blive en stabil del af elforsyningen.

Batteriet skal installeres på Bornholm, der er valgt som teststed for projektet, da der er tale om et afgrænset økosystem rent elmæssigt.

Batteriet er på 1MWh / 1MW og er dermed i følge Xolta dobbelt så stort som det hidtil største danske batteri. Installationen består af 14 rackskabe, som vejer 1200 kg hver, og dermed kommer det samlede anlæg op på næsten 17 tons.

- Det er fantastisk at kunne bidrage med state-of-the-art batteriteknologi til BOSS-projektet. Det viser virkelig spændvidden og skalerbarheden i vores løsninger, siger Lars Kruse, som er director, Energy Systems i Xolta i en pressemeddelelse,

Xolta er gået i gang med at producere batteriet og det er klar til forsendelse inden nytår, hvorefter installationen startes i januar.

Udover opsætning og installation skal Xolta også levere software og teknologi til grid-support, som skal bruges til balancering af elnettet på Bornholm, når anlægget kommer i drift.

Xolta har tidligere leveret batteri til boligforeningen Ringgården i Aarhus i regi af projektet Ready samt til Ballen Havn på Samsø. Derudover er der leveret et batteri til balancering af strømmen til Madrids metro. 

Om BOSS - (BOrnholm Smartgrid Secured- by grid connected battery systems)

BOSS-projektet har været i gang siden 2019 under ledelse af DTU Elektro.

Projektet har modtaget en bevilling på 19 mio. kr. ud af et budget på 30 mio. kr fra Energistyrelsen (EUDP).

BOSS-projektet løber i fire år (fra 2019) og målet er at udvikle og demonstrere et avanceret batterilagringssystem med en kapacitet på 1MWh/1MW. 

Bornholm blev valgt som testzone, fordi øens infrastruktur er en miniatureudgave af det danske elsystem. Derudover kan elforsyningen til øen foregå både i ø-tilstand og tilkoblet Sveriges elnet.

Kilde: DTU Elektro

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13