Nordsøeventyret er ikke slut, men nu skal det være grønt
Folketinget har sat slutdato for den danske olie- og gasudvinding fra Nordsøen. Men det betyder ikke, at der sættes et endegyldigt punktum for det danske Nordsøeventyr. Tværtimod, for der er fortsat kapitler at skrive, men denne gang er de grønne og ikke sorte. Udfasningen af den fossile energi skaber store muligheder for brint og Power-to-X (PtX) produceret af vedvarende energi bl.a. fra Nordsøen. Eksportværdien af brint og PtX-produkter kan langt overstige olien, men det kræver, at vi allerede nu skaber rammerne for næste del af den grønne fortælling.
Der blev begyndelsen af december blevet skrevet politisk historie, da den danske æra som olienation nu skal slutte. 8. udbudsrunde er aflyst, og i 2050 skal den fossile energiudvinding endegyldigt stoppe. Det er en rigtig og vigtig beslutning, men det lægger også pres på at finde de løsninger, som dels skal erstatte den sorte energi, og som dels kan veje op for den indtjening, som olien har bidraget til samfundet med. Det er en svær øvelse, men også absolut nødvendig. Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, nå 70%-målsætningen og den fossile uafhængighed i 2050, så er det nu, sporene skal lægges i en grøn retning.
Brint og PtX sikrer fremtidig eksport
Vejen bliver lang, men heldigvis har vi allerede en del trædesten, som vi kan bygge på. Først og fremmest har vi den vedvarende energi, som er udgangspunktet for det grønne energisystem. Men dels produceres energien fluktuerende, og dels er det ikke alle dele af samfundet, der kan sluttes til en stikkontakt. Derfor har vi brug for at kunne konvertere en del af de massive mængder vedvarende energi, som systemet skal udbygges med, til andre energiformer, som kan lagres og overføres til andre sektorer.
Storskala brint- og PtX-produktion bliver derfor nøglen til at sikre en effektiv energiudnyttelse, sektorkobling og decarbonisering af de CO2-tunge sektorer. Og ikke alene kan brint og PtX sikre omstillingen, det er også i disse teknologier, at det næste grønne erhvervseventyr ligger. Ifølge Brintbranchens analyse, VE 2.0, kan den danske eksport af grøn energi langt overstige værdien af nordsøolien, selv da den toppede i 2006 med 31 mia. kr. Analysen viser, at der er et årligt eksportpotentiale på mellem 50 og 84 mia. kroner i grøn brint i 2050. Dertil kommer et marked for brintbaseret energiteknologi i EU 1.350-3.525 mia. kroner frem mod 2050.
Potentialet er således enormt, og den samlede, danske brint- og PtX-værdikæde repræsenterer massive eksportmuligheder. Vi ved allerede nu, at brint og PtX spiller en nøglerolle i omstillingen af de europæiske energisystemer.
EU har lanceret en meget ambitiøs brintstrategi, hvor danske løsninger kan spille en naturlig hovedrolle. Mange andre europæiske lande har udarbejdet ambitiøse brintstrategier, og alene eksportmulighederne til Tyskland kan skabe stor værdi for danske virksomheder.
Tyskland forventer import af 100 TwH grøn brint i 2030 og det samlede europæiske marked bliver på op til 600 TwH. Danmark kan blive nøgleleverandør af grønne højværdi energiprodukter som brint og metanol til resten af EU – hvis vi vel og mærke nu vælger at accelerere og opskalere indsatsen på brint- og PtX-produktionen. Det kræver investeringer og en dedikeret strategi på brint- og PtX, men det er muligt. Teknologierne eksisterer, og at vi er blandt verdens bedste til at producere dem. Men vi har travlt, hvis ikke mulighederne skal løbe os af hænde.
”Made in Denmark” afgørende i genopretningen
For selvom vi i Danmark har næsten alle de tænkelige fordele, der gør os til en oplagt leder på brint og PtX, så er vi er ved at blive overhalet indenom. Og vi risikerer at sakke bagud i det grønne kapløb, hvis vi ikke udnytter det momentum, der er skabt på området. Det vil betyde, at vi går glip af omkring 50.000 nye arbejdspladser i Danmark frem mod 2050, og at vi ikke får etableret os i de vækstmarkeder, som vi burde dominere. Over alt i verden står der ”Made in Denmark” på elektrolyseanlæg, brændselsceller, brinttankstationer etc. Det er afgørende, at vi bruger den grønne genstartsindsats post-corona til at få gang i de erhverv, vi skal leve af i fremtiden – og stoppet for Nordsøolien understreget både behov og potentiale.
Det kræver investeringer, politisk prioritering og erhvervsmæssig opskalering. Men det kræver også, at vi tænker implementeringen af brint- og brændselscelleløsninger ind i den danske omstilling. Det er afgørende, at vi får skabt et stærkt hjemmemarked for de grønne teknologier. Produktionen af brint og brintbaserede brændsler skal op i skala, og det samme skal aftaget, og vi er nødt til at tænke produktion og forbrug sammen. Produktionen skal tænkes direkte sammen med transportsektoren, industrien, landbruget, fjernvarmen etc. Det kræver, at der etableres rammevilkår for branchen, som fordrer implementeringen af brint, e-fuels og brændselsceller på det danske hjemmemarked, og at brint og PtX prioriteres politisk her og nu. Det er en investering – i klimaet, men meget høj grad også i et nyt eksporteventyr baseret på grøn energi fra Nordsøen.
Artiklen er en del af temaet Debat.
