Byggeri af fjernvarmeværk sat i stå
Byggeriet af et flisværk til fjernvarme i Haslev er droppet, efter det har vist sig, at det bliver noget dyrere end de 70 mio. kr., der oprindeligt var budgetteret med - og som efterfølgende blev hævet til 85 mio. kr. Det skriver Sjællandske Nyheder.
- Det viser sig nu at prisen vil være 110 millioner kr. - og derfor har vi stoppet det hele indtil videre. Der er nemlig regler for hvad et varmeværk må koste - set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv - og for vores vedkommende må prisen ikke overstige 111.750.000 kr. oplyser Brian Hebel Andersen, der er bestyrelsesforman for Haslev Fjernvarme, til SN.dk
Flisværket skal erstatte det eksisterende halmværk, der er dyrere i drift.