GreenLab Skive kan snart melde alt udsolgt
GreenLab Skive i Kåstrup ved Skive er ved at blive fyldt med virksomheder.
Og det går over al forventning, skriver Skive Folkeblad.
- Meget tyder på, at vi i løbet af et par år vil have fyldt den plads, vi har nu, oplyser Christopher Sorensen, direktør for GreenLab Skive.
Derfor er Skive Kommune nu gået i gang med at undersøge, hvordan man kan udvide parken.