23948sdkhjf

Amagerværkets nye flisfyrede blok når endnu en milepæl

Selvom Hofors nye blok på Amagerværket har leveret grøn fjernvarme til københavnerne siden efteråret 2019, og selvom blokken blev officielt indviet i august sidste år, er den fortsat ikke officielt overleveret fra projektet.

Men Hofor kommer hele tiden tættere på, og i denne uge nåede anlægget endnu et afgørende mål, oplyser forsyningsselskabet i en pressemeddelelse.

Den sidste af en række 30-dages test er nemlig afsluttet og den indebar, at blokken i 720 timer - en hel måned - skulle fungere på forskellige driftsvilkår. Testen blev gennemført af hovedleverandøren Doosan Skoda Power, og den forløb rigtig godt.

- Blokken kører, som den skal. Der er en fin stabilitet, og værket lever op til de krav, vi har stillet. Dermed kan vi konstatere, at vi har klaret endnu en milepæl, og det er naturligvis særdeles tilfredsstillende, siger chefen for byggeprojektet, Jette Ølshøj Pedersen.

Hun oplyser, at Hofor nu arbejder på at få de sidste godkendelser på plads. Det er endnu for tidligt at sige præcis, hvornår det sker, men det bliver formentlig inden for et par måneder. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11