23948sdkhjf

Ørsted indstiller officielt tidligere CEO til bestyrelsen

Ørsted har netop indkaldt til ordinær generalforsamling mandag den 1. marts 2021.

På dagsordenen er de sædvanlige trivialiteter: godkendelse af årsrapport og anvendelse af overskud, vejledende afstemning om vederlagsrapport for 2020 samt valg af og honorar til bestyrelsesmedlemmer.

Netop sidste punkt er interessant. 

Her indstiller bestyrelsen nemlig forhenværende CEO i Ørsted Henrik Poulsen til en plads i bestyrelsen hos energigiganten.

- Henrik Poulsen har unik virksomheds- og brancheerfaring fra sin tidligere rolle som administrerende direktør for Ørsted, og det er bestyrelsens vurdering, at valget af Henrik Poulsen til bestyrelsen vil sikre, at virksomheden fortsat vil kunne trække på hans vision, kompetencer og brancheerfaring, ligesom det vil sikre god kontinuitet i selskabets ledelse. Jeg ser frem til at byde dem velkommen, siger bestyrelsesformand Thomas Thune Andersen i en meddelelse. 

Derudover har bestyrelsen indstillet Julia King,  Baronesse Brown af Cambridge, som nyt medlem af bestyrelsen. 

- Vi har indstillet to meget stærke kandidater til bestyrelsen. Julia King har en omfattende international baggrund inden for ingeniørvidenskab i både industrien og den akademiske verden, herunder fra Rolls-Royce plc, University of Cambridge og Imperial College. Hun har indgående viden om vedvarende energi og det politiske perspektiv, bl.a. fra sine hverv som medlem af den britiske Committee on Climate Change og bestyrelsesmedlem i Green Investment Bank, siger Thomas Thune Andersen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095