23948sdkhjf

AEA skifter LPG-gassen ud med naturgas på metalvarefabrik

Metalvarefabrikken Metafix i Hadsund anvender LPG-gas som brændsel til såvel deres fuldautomatiserede ovne i produktionen som til deres kedelanlæg.

Grundet fremsynethed samt et ønske om fokus på energioptimering, har Metafix A/S nu valgt at investere i en ny gasløsning og dermed konvertere fra LPG-gas til naturgas.

Metafix har valgt Aktive Energi Anlæg A/S (AEA) til at udføre projektet.

Total ombygning

Aktive Energi Anlæg skal som leverandør, levere og etablere den totale ombygning af en komplet gasinstallation fra LPG-gas til naturgas.

Der skal udskiftes tre eksisterende procesbrændere med tre nye Maxon-procesbrændere, type NP (kanalbrændere) med tilhørende nye brændertavler og en ny fælles PLC-ovntavle. Derudover ombygges Metafix’ øvrige bestående brændere fra LPG-gas til naturgas, og der etableres nye gasramper.

AEA skal både stå for detailprojektering, etablering af den komplette ombygning inklusive instrumentering, el-installation i samarbejde med Metafix’ egen elektriker, styringsarbejder, rørinstallationer samt myndighedsbehandling. 

Metafix får årligt en besparelse på mere end 240.000 kroner alene på konverteringen fra LPG-gas til naturgas.

Om Metafix A/S

Metafix A/S, Hadsund, er en metalvarefabrik, der leverer og producerer komplette metalløsninger med alt indenfor plade- og rørbearbejdning, overfladebehandling samt systemløsninger.

 Kilde: AEA

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078