Tænketank kaster klimabombe og advarer om milliard-fadæse

Planerne om at opfange og lagre CO2 (CCS) i den danske undergrund kan ende som en fejlinvestering til 16 mia. kr. Sådan lyder advarslen fra tænkekanten Axcelfuture, skriver Finans.

Advarslen kommer, efter at Klimarådet fredag opfordrede regeringen til at sætte turbo på planlægningen af CCS i Danmark.

CCS er en central del af regeringens klimaplan og kan i 2030 sikre en CO2-besparelse på op mod 9 ton, viser beregninger. Det er mere end regeringens hidtidige aftaler om elbiler, energi-øer og biomasse til sammen.

Planen er at bygge CCS-anlæggene ovenpå f.eks. affaldsanlæg og biomasseværker. Her skal der suges CO2 direkte ud af skorstene og pumpes ned i undergrunden. Men hele forudsætningen for, at CO2-regnestykket holder, er, at biomassen i stor stil kan produceres klimabæredygtigt.

Det er der stor usikkerhed om, mener Axcelfuture, som peger på, at eksperter i stigende grad går imod brugen af biomasse som en klimaneutral løsning.

Derfor skal man ifølge tænketanken nøje overveje at investere 16 mia. kr. i at bygge CCS-anlæg oven på disse biomasseanlæg.

Det er jo en vild bombe at kaste ind i debatten, men man er nødt til at overveje, om det nu også er smart at bruge milliarder og atter milliarder på en løsning, der ikke virker langtidsholdbar, siger Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture, til Finans.

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.person.name }}

Tænketank kaster klimabombe og advarer om milliard-fadæse

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Svensk batteriproducent i krise søger om konkursbeskyttelse

Vestas-ejet virksomhed får ny direktør

Nordea om Odsherred Forsyning: Derfor overtog vi ledelsen

Tabte ankesag om karteldannelse - nu venter tredje runde

Nordea vælter bestyrelse i Odsherred Forsyning

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Bjarne Bogner 1. marts 2021 10:40 Rapporter upassende indhold	Vi skal selvfølgelig opfange gas fra affald mv. og få det smidt ind i gasnettet. Brug pengene på at udvikle teknologierne til fange co2 fra luft og havvand, vi skal bruge det til methanisation af brint fra energiøerne. og få det smidt ind i gasnettet. sværere er det faktisk ikke.

Peder Stoholm 2. marts 2021 14:36 Rapporter upassende indhold	""" Det er der stor usikkerhed om, mener Axcelfuture, som peger på, at eksperter i stigende grad går imod brugen af biomasse som en klimaneutral løsning.""" Hvis betegnelsen tænketank skal give mening, er det vigtigt, at der faktisk tænkes, i stedet for ukritisk at adoptere udvalgte eksperters misforståelser, dårligt underbyggede folkestemninger o.l. Ikke mindst aktører med økonomiske interesser i konkurrerende VE-løsninger har desværre haft held til at binde både medlemmer af klimarådet og et flertal af politikere på ærmet, at termisk bioenergi typisk alligevel ikke er CO2 neutral, fordi der kommer CO2 op ad skorstenen, at biomassen overvejende hidrører fra rovdrift på fjerne skove uden produktion af gavntræ, og/eller at man med klima-fordel bare kan lade træerne vokse videre, samt lade også andre typer organiske restprodukter ligge og rådne op og/eller blive opslugt af vanskeligt kontrollerbare naturbrande. Selv bæredygtigt udnyttelige bioenergiressourcer og herunder en række pt uudnyttede indenlandske restprodukter bør der ses bort fra, for hvis andre lande begynder at gøre som os, kan det ende med at være problematisk. Bør man så – i henhold til samme negative logik - også sætte en stopper for vindmøller i DK, fordi der kan findes eksempler på dårlige placeringer, og fordi også de mest velegnede havområder kan tænkes at ende med at være overfyldte? Medens - isoleret set - billig men desværre fluktuerende elproduktion baseret på vind og sol højest er næsten CO2 neutral, byder regulerbar produktion af el og restvarme på velvalgte organiske restprodukter indfyret via aske- og biokokseparerende (pyrolysebaseret) lavtemperaturforgasning på CO2e-reduktion på op til hele syv måder: 1) Fortrængning af fossile brændsler (inkl. ved billig modificering af eksisterende fossile kraftvarmeværker) 2) Undgåelse af emission af stærke klimagasser fra nedbrydning af organiske restprodukter i det fri 3) Deponering af biokoks i bl.a. landmændenes dyrkningslag 4) Øget opbygning af humus i dyrkningslag, der gøres mere frugtbare som følge af "3" 5) Reduceret oxidering af allerede dannet humus, som følge af tilførsel af biokoks med op til flere hundrede års mellemrum i stedet for hyppig nedmuldning af organisk materiale, der hurtigt gasser af. 6) Reduceret forbrug af traktorbrændstof som følge af "5" 7) Deponering af CO2 fra røgen ”Pkt. 7 er energikrævende, dyr og ikke også på andre måder nyttig og derfor ikke det første, der bør gøres, hvorfor klimarådet hellere skulle nøjes med at foreslå politikerne at koncentrere sig om at stille teknologineutrale rammebetingelser, der får markedskræfterne til at gøre tingene i den mest økonomiske rækkefølge. Her er det mere interessant, at især effektiv og økonomisk rationel central biokraftvarme kan yde backup til en ("kun" næsten) CO2-neutral fluktuerende elproduktion, hvoraf man vil kunne undvære den ringest udnyttelige del med tilsvarende ekstra dyr og/eller tabsbehæftet el-til-el-lagring/PtX, ekstra el-transmission ad nye/forstærkede linjer og mere nødtvungen og derfor mindre økonomisk el-udveksling med udlandet. - Samtidig med, at elforsyningssikkerheden gøres mindre afhængig af ikke altid opnåelig el-import via dyre og potentielt fejlramte kabelforbindelser. Endnu smartere ville det være at gøre forgasningsbaserede biokraftvarmeværker fleksible, så der i stedet kan produceres bio-brændstoffer i tidsrum med rigelig brændselsfri elproduktion, og med levering af termisk oprenset aske med variabelt indhold af biokoks i begge drifts-måder. Den variable produktion af biokoks er vigtigt, så der i stedet blot kan recirkuleres næringsstofrig aske til de marker, der ikke har nytte af biokoksen, eller som allerede er blevet tilført tilstrækkeligt. Det kan også vise sig vigtigt for anlægsejerne at kunne ”falde tilbage på” den backup-ydende el-produktion, hvis der i anlæggenes afskrivningsperiode skulle opstå billige udbud af VE-brændstoffer fra store skovrige og naturbrandstruede områder og/eller baseret på ultra-billig solcellestrøm fra ørkenagtige områder nærmere Ækvator. Lavtemperatur forgasseren, der kunne muliggøre alt det nævnte og mere til (inkl. vandmiljøbeskyttende og fosforimportbehovsbegrænsende regional omfordeling af næringsstoffer), stod overfor opskalering fra 6 MW til 63 MW, da den i stedet blev ”mølposet” i efteråret 2014. Teknologien blev dømt ”forud for sin tid”, idet oplagte rammebetingelser til fremme af det politikerne længe havde sagt, de gerne ville, endnu ikke var på plads, medens velviljen var større overfor – på flere måder konkurrerende - vind, sol og biogas. Så er der naturligvis ingen investorer, der skal have noget klinket. Og nu vil klimarådet så sætte dyr CCS på også mindre interessante termiske anlæg, som rådet selv har bidraget til at sende ud på et overvejende varmeproducerende sidespor.

Henning Bo Madsen 4. marts 2021 14:12 Rapporter upassende indhold	CCS forventninger / håb bruges til at opretholde forbrændingsindustriens magtposition i samfundet og dens fremtidige økonomiske udbytte. Vi har som energiforbrugere, skatteydere og vælgere brug for politisk og økonomisk opbakning til prioritering af mere energieffektive boliger, fælles/offentlige bygninger og virksomheder. Opbakning til direkte produktion og forbrug af sol og vindenergi. Opbakning til lagring af varme og el. Det er teknik, som er på markedet og kan installeres fra i morgen. Opbakning til elektrificering alle steder, hvor det er teknisk / fysisk muligt. Med hensyn til brint bør prioriteringen være direkte anvendelse og lagring i industri og gasnet af brint produceret med el fra sol, vind og vandkraft. I transportsektoren bør man prioritere direkte brug i brændselsceller, hvor direkte brug af el ikke er muligt. Dernæst kan brint med kvælstof fra atmosfæren laves til ammoniak, som både kan anvendes som brændstof og til gødning. Først efter prioritering af disse behov bør man bruge energi og penge på methanisering. Her bør man så starte med at bruge den CO2, der allerede er "fanget" i biogas. En ressource, som i dag "renses bort" før biogassen tilføres gasnettet.