23948sdkhjf

Ørsted underskriver salgsaftale til 10,1 milliarder kroner

Ørsted har gennem sit joint venture-selskab Hornsea 1 Limited underskrevet en aftale om salg af selskabets transmissionsanlæg, oplyser energikoncernen i en pressemeddelelse. Hornsea 1 Limited er også halvt ejet af Global Infrastructure Partners.

Transmissionsanlæggene har en værdi af 1,175 mia. britiske pund, svarende til 1,14 mia. kroner.

Med i handlen forpligter Ørsted sig også til at varetage drift og vedligehold af transmissionsanlæggene for Diamond Transmission Partners (DTP), som har købt anlæggene.

Anlæggene omfatter onshore-transformerstationen, eksportkabler, en offshore-transformerstation med reaktiv effektkompensation (reactive compensation substation) og tre offshore-transformerstationer.

Det er ikke første gang, at Ørsted gennem underselskaber laver salgsaftaler med DTP, som er et japansk partnerskab mellem Chubu Electric Power og Mitsubishi Corporation.

Sidste år solgte Ørsted - dengang sammen med PKA og PFA som anden halvdel af ejerkredsen - et transmissionsanlæg til DTP's Walney Extension-havmøllepark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.419