23948sdkhjf

Green Hub Denmark udvider bestyrelsen

Green Hub Denmark udvider bestyrelsen for at sikre bredere involvering på tværs af hele Nordjylland.

Derfor indtræder Lars Peter Christiansen, adm. direktør for Thy-Mors Energi, og Niels Arnold Lund, bestyrelsesformand for Skagen Havn, nu i bestyrelsen.

De nye ansigter glæder bestyrelsesformand i Green Hub Denmark, Lene Espersen.

- Det er med stor glæde, at jeg på bestyrelsens vegne byder Lars Peter Christiansen og Niels Arnold Lund velkommen i bestyrelsen. Det er to meget kompetente kræfter, der nu tilføres Green Hub Denmark. Lars Peter Christiansen og Niels Arnold Lund kommer begge med indgående brancheindsigt fra henholdsvis Thy-Mors Energi og Skagen Havn, og samtidig får bestyrelsen sikret en bred geografisk dækning i Nordjylland. Jeg ser frem til et tæt samarbejde til gavn for grøn omstilling og vækst i Nordjylland, siger Lene Espersen.

Det er vigtigt for partnerskabet bag Green Hub Denmark at sikre bred, regional forankring, og Lars Peter Christiansen ser frem til at indtræde i bestyrelsen.

- Stærke partnerskaber for handling er vigtige elementer i den grønne omstilling. Vores samfund står over for nogle udfordringer, som har størst chance for at blive løst, hvis vi gør det i fællesskab. De stedbundne ressourcer som vind, sol, bølger og undergrund bør bringes i spil, for de kan gøre Nordjylland til frontløber, når det gælder carbon capture og Power2X. I den proces spiller Green Hub Denmark en vigtig rolle i forhold til at tiltrække forsknings- og demonstrationsaktiviteter til det nordjyske. Jeg ser frem til at skabe stærke lokale løsninger, som vil kunne skabe flere arbejdspladser og eksportmuligheder for Nordjylland og Danmark i fremtiden, lyder det fra Lars Peter Christiansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079