23948sdkhjf

Dansk Energirådgivning udvider forretningen

Dansk Energirådgivning har opkøbt energitilskudsforretningen i Energihuset A/S i Sæby og tilføjer dermed nye eksperter til holdet. Energihuset A/S i Sæby har speciale i energirådgivning inden for byggeri samt tilskudsformidling til virksomheder via den finansielle sektor, bl.a. når det gælder landbrugsmaskiner, entreprenørmateriel og transport. Det skriver de i en pressemeddelelse.

- Købet af energitilskudsaktiviteterne i Energihuset A/S i Sæby er et vigtigt skridt i forhold til at styrke Dansk Energirådgivnings position som en af Danmarks førende rådgivere inden for energioptimering og grøn omstilling i både private hjem og erhverv, siger Johnny Ryser, administrerende direktør i Dansk Energirådgivning A/S.

Begejstring for aftale

Johnny Ryser mener, at Dansk Energirådgivning og Energihuset komplimenterer hinanden på både kompetencer og brancheindsigt:

- Energihuset A/S har nogle stærke kompetencer inden for bygningsrådgivning og tilskud via den finansielle sektor, som komplimenterer Dansk Energirådgivnings pallette af ydelser inden for energi- og procesrådgivning godt. Det betyder, at vi kan tilbyde vores kunder langt mere komplette projekter, hvor vi er med som rådgiver på alt fra bygninger til procesudstyr og transport. Dermed kan vi blive en slags one-stop-shop for virksomhederne, når de skal indtænke bæredygtighed og grøn omstilling i forretningen, siger han.

Den administrerende direktør i Energihuset ser også et godt match mellem de to rådgivningsvirksomheder.

- Energitilskudsaktiviteterne fra Energihuset A/S flytter til nyt regionskontor i Frederikshavn og fortsætter som en selvstændig afdeling i Dansk Energirådgivning, men vi kan nu imødekomme kunderne med både vores egen knowhow inden for bygninger og tilskud kombineret med Dansk Energirådgivnings mange års erfaring med energi- og procesoptimering på tværs af en række brancher, udtaler Preben Kejser, administrerende direktør i Energihuset A/S.

Konkret flytter 4 medarbejdere til det nye regionskontor i Frederikshavn og Dansk Energirådgivning vil efter opkøbet tælle i alt 34 medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.36