Klumme: 4. generations fjernvarme – smart energisystem
Mens vi venter på energiforliget, og hvad det måtte bringe af afklaring, er vi i fjernvarmesektoren godt i gang med at konkretisere strategien for at organisere og udvikle fjernvarme.
Et af nøgleordene er ”4. generations fjernvarme”, og det er kendetegnet ved at omdefinere fjernvarmens formål. Fjernvarme skal stadig levere varme og varmt brugsvand, men det skal ske ved lavere temperaturniveauer i transmissions- og distributionsnettet. Dette medfører lavere varmetab og bedre muligheder for at anvende nye varmekilder baseret på vedvarende energi.
Fjernvarmen kan med en vedtagelse af energieffektivitetsdirektivet få meget store markedsmuligheder. Denne proces kan støttes ved at indføre øremærkede midler til fortsat udvikling af fjernvarme.
Forskning, udvikling og demonstration – og samarbejde
Fjernvarme er en del af et smart energisystem, hvor både forbrugssiden og produktionssiden bliver langt mere dynamiske. Forbrugeren får via fjernaflæsning mulighed for at følge sit energiforbrug, og bliver dermed mere bevidst om energiforbruget. Det sker i samarbejde med el- og vandforsyningen, så forbrugeren oplever en ensartet indgang til at følge sit forbrug af ressourcer.
Der er netop startet et større internationalt forskningsprojekt, der med et samlet budget på 60 mio. kr. over seks år og med 13 Ph.D.-forløb vil afdække en del af grundlaget for udvikling af 4. generations fjernvarme. Projektet ledsages af en række demonstrations- og udviklingsprojekter – fx afholdes der i dag den 14. marts en workshop med deltagelse af en række aktører.
Budskabet til den øvrige energisektor og byggebranchen er, at fjernvarmesektoren gerne sammen med jer vil definere, hvordan fjernvarmen udvikles. Det handler fx om, hvordan fjernvarmen kan understøtte udbygningen af vindmøller ved at nyttiggøre eloverløbet enten direkte eller ved at lagre varmen. Det handler også om tilrettelæggelse af renovering af bygninger, så de investeringer der foretages i de kommende år i ny produktionskapacitet også passer til det fremtidige – væsentligt lavere – varmeforbrug.
Markedsmuligheder for fjernvarme
Europaparlamentet leverede for nylig bred opbakning til energieffektivitetsdirektivet. Det vil medføre en energispareforpligtelse for hele EU, der ligner den, vi kender i Danmark, og som er udset til at bidrage med en tredjedel af indsatsen for at nå målet om 20 % energibesparelser i 2020. Dette er godt nyt for fjernvarmen, da fjernvarme er en af de bedste måder at sikre energieffektivitet på.
Energieffektivitetsdirektivet har mulighed for at blive forhandlet på plads her i foråret under det danske formandskab. Med den klare opbakning fra Europaparlamentet, er der således gode chancer for, at de medlemslande der ikke har vores tradition for fjernvarme og energieffektivitet, vil begynde at indrette deres energisystem på, at det kan betale sig at spare på energien. Dermed vil det også kunne betale sig at investere i infrastruktur til fjernvarme.
Smart støtte?
Det Miljøøkonomiske Råd vurderer i deres rapport fra februar 2012, at det er en dårlig idé med øremærkede midler til energiforskning og modning af energiteknologier. Begrundelsen er, at energiforskning ikke har et højere samfundsøkonomisk afkast end anden forskning. I stedet anbefaler de støtte til grundforskning.
Dette synspunkt om at samfundets midler ikke anvendes bedst med en ”pick the winner” strategi kan være fornuftigt. Der kan dog argumenteres for, at i en tid med så store udfordringer for energiforsyningen, kan det give mening gennem støtte hurtigere at nå til en afklaring af, hvilke teknologier der har potentiale til at bidrage til den fremtidige energiforsyning.
I stedet for at støtte specifikke energiteknologier, kan der opstilles mål. Dette kunne fx være energieffektivitet, da en bedre udnyttelse af ressourcerne giver god mening både ift. økonomi, klima og forsyningssikkerhed. En vedtagelse af energieffektivitetsdirektivet vil netop være udtryk for et mål, der kan opfyldes af forskellige teknologier.
Netop bidrag til opfyldelse af disse mål er det, som karakteriserer fjernvarme. Som infrastruktur der gør det muligt at udnytte overskudsvarme og forskellige vedvarende energikilder (udnyttelse af solvarme er fire gange så dyrt i investering, hvis det sker på enkelthuse, fremfor ét samlet anlæg og samdrift med et fjernvarmesystem).
I en diskussion om støtte, er det vigtigt at huske på, at de fossile brændsler globalt bliver massivt subsidieret, blandt andet for at sikre en lav energipris. Der er således en dobbelt barriere for andre energikilder og energieffektivitet – dels kunne støttemidlerne direkte anvendes til andre energikilder, og dels medfører det, at det er endnu mere vanskeligt at få økonomi i nye energiløsninger, herunder energieffektivitet.
Fjernvarmebranchen argumenterer for, at det kommende energiforlig indeholder en øremærket støtte til fjernvarme. Dette er ikke støtte til en specifik energiteknologi til produktion af energi, men til en infrastruktur der vil bidrage til en samfundsøkonomisk energiforsyning, og til at opnå klimamål og til at sikre forsyningssikkerheden.
Det vil være smart anvendelse af forskningsmidlerne at øremærke støtte til fjernvarme.
Kilde: Fjernvarmemns Udviklingscenter - http://fjvu.dk
