23948sdkhjf

Ørsted sælger halv havmøllepark for 10 milliarder kroner

Ørsted har i dag indgået en aftale med Norges Bank Investment Management (NBIM).

Selskabet køber en 50 procent ejerandel af Ørsteds Borssele 1 & 2 Havvindmøllepark på 752 MW i Holland. Havvindmølleparken blev idriftsat i fjerde kvartal 2020 og producerer grøn strøm svarende til en million husstandes årlige elforbrug i Holland.

Den samlede værdi af transaktionen er cirka 10,2 milliarder kroner, som skal betales ved afslutningen af transaktionen, der forventes omkring sommeren 2021. Som en del af aftalen vil Ørsted fortsætte med at levere langsigtede drifts- og vedligeholdelses-ydelser (O&M) fra sin O&M-base i Vlissingen i Holland. Derudover får NBIM leveret netbalanceringsydelser af Ørsted samt en langsigtet afsætningskanal for den vedvarende elektricitet, der genereres af Borssele 1 & 2.

Frasalget til NBIM er betinget af myndighedsgodkendelser. 

Salget får ingen indflydelse på Ørsteds tidligere udmeldte forventninger til regnskabsåret 2021 om et resultat på EBITDA-niveau, eksklusive nye partnerskabsaftaler, på 15-16 mia. kr. eller på det udmeldte forventede investeringsniveau for 2021. Udover ovenstående forventes Borssele 1 & 2-partnerskabet at have en EBITDA-effekt på ca. 5 mia. kr. i 2021.

Fakta om Borssele 1 & 2

  • Den største havvindmøllepark i Holland - og verdens næststørste havvindmøllepark - med en installeret kapacitet på 752 MW.
  • Beliggende på mellem 14 til 36 m dybt vand 23 km ud for kysten af den hollandske region Zeeland.
  • Vindmølleparkens 94 Siemens Gamesa-havvindmøller på 8 MW producerer årligt strøm nok til at dække en million husstandes elforbrug med grøn energi i Holland.
  • Fuldt idriftsat i fjerde kvartal 2020.

Kilde: Ørsted

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079