Mange klager over husstandsvindmøller
Natur- og Miljøklagenævnet oplever et boom i antallet af klager over husstandsvindmøller.
Af Henrik Eilers
Klagerne kommer dels fra mølleejere, der har fået afslag på at opstille en husstandsmølle på deres grund, dels fra naboer der er utilfredse med en mølle og dels fra Danmarks Naturfredningsforening, der klager over, at møllerne skæmmer landskabet.
Forskellig sagsbehandling
Ifølge Morten Victor Petersen, der er formand for Brancheforeningen for husstandsvindmøller, bunder de mange klager i, at kommunerne behandler ansøgninger om tilladelse til opstilling af husstandsvindmøller vidt forskelligt.
- Vi ser kommuner, der behandler ansøgninger om husstandsvindmøller efter de vindmølleplaner, der kun gælder for større vindmøller. Andre steder opfinder kommunerne deres egne afstandskrav til naboejendomme eller kræver, at møllens tårn skal se ud på en bestemt måde. Nogle kommuner er rigtig gode til at behandle ansøgningerne efter reglerne, men andre opfinder regler, der ikke har nogen gang på jorden, siger Morten Victor Petersen til Ingeniøren.
Professor i miljøret ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse, slår dog fast, at den fremgangsmåde sagtens kan være i orden. Kommunerne har nemlig, takket være det kommunale selvstyre, ret til at stille vidtrækkende krav i lokalplaner.
