23948sdkhjf

Nyt rørsystem ved biogasanlæg var utæt i test

- Det kan ikke være et meget værre tidspunkt. Det er virkelig skidt.

Sådan lyder det fra landmand Daniel Overgaard Pedersen, der torsdag måtte konstatere, at en utæthed i et helt nyt rørsystem til gylle, har betydet en ny forurening af Liver Å, og formentlig er der slået en stor mængde fiskeyngel ihjel.

Forureningen kommer lige efter, at landmanden stolt har præsenteret det nye rørsystem, der kan pumpe gylle mellem hans biogasanlæg ved Smidstrupvej syd for Hjørring og en række tilsluttede landbrug. Det sparer en masse transporter af gylle på vejnettet, skriver Nordjyske

- Onsdag skulle vi lave en testkørsel, hvor vi pumper det afgassede gylle tilbage i rørsystemet. Der er lavet en kobling med et rør, der skal bruges til at udbygge anlægget. Koblingen til det rør var ikke ordentlig tæt, og det betød, at der i to-tre timer er løbet gylle ud i jorden og videre ned i åen. Det her er min fejl. Det er meget beklageligt, siger Daniel Overgaard Pedersen.

Beredskabet og Hjørring Kommune var onsdag aften ude for at forsøge at begrænse skaden fra den prop af gylle, der flyder i åen. Der blev simpelthen pumpet luft ned i vandet for at ilte vandet, så der kan være en chance for at fiskene overlever.

Lystfiskerforeningen vil nu foretage elfiskeri for at få et mere præcist billede af, hvor store konsekvenser forureningen har fået for livet i åen, der igennem årene har været hårdt ramt af forureninger. Der var også en forurening fra biogasanlægget, BB Biogas for to år siden.

- Det her er forfærdeligt og det værst tænkelige tidspunkt, hvor vi også netop har stor fokus på at forbedre forholdene i vandløbene i kommunen. Når det er sagt, er det også en menneskelig fejl og et uheld. Det rørsystem, som landmanden er ved at opbygge er stadig en fantastisk god ide, men der skal selvfølgelig være styr på, om der er utætheder, siger formand for teknik og miljøudvalget i Hjørring Kommune, Søren Smalbro (V), der onsdag aften var forbi for at blive orienteret om forureningen.

- Nu bliver systemet stoppet, indtil vi i næste uge får overvågningssystemet i drift. Så vil der straks komme alarmer, hvis der er utætheder. Jeg har tilbudt at dække de udgifter, som lystfiskerne har som følge af det her, fortæller Daniel Overgaard Pedersen, der selv anslår, at cirka 50 kubikmeter gylle er løbet ud i åen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094