23948sdkhjf

NKT investerer millioner af euro i sine højspændingsfabrikker

En stor ordrebeholdning og den hurtigt voksende omstilling til vedvarende energi får NKT til at investere mere end 150 milliuoner euro i sin produktion og logistik af højspændingskabler.

I løbet af 2020 vandt NKT en række store ordrer på højspændingskabler til en samlet værdi af 2,3 miliarder euro. NKT vandt blandt andet en stor del af de tyske korridorprojekter, der skal transportere grøn energi ned igennem landet.

- Det voksende fokus på vedvarende energi er allerede central for den positive udvikling, vi oplever i kabelmarkedet. Derfor er det naturligt for os fortsat at udvikle vores kapacitet og teknologi inden for højspændingskabler for at være klar til fremtidig vækst og for at eksekvere på vores store ordrebeholdning af projekter til havvindmølleparker og interconnectorer, siger Alexander Kara, CEO i NKT.

Som en del af investeringsprogrammet bygger NKT et nyt testcenter til højspændingskabler i Køln, Tyskland, samt et nyt tårn til kabelproduktion på den svenske fabrik i Karlskrona. Herudover omfatter programmet også løbende investeringer i nye maskiner og en specialdesignet pram til transport af søkabler på Rhinen.

- Kabeltårnet i Karlskrona vil sammen med testfaciliteterne i Køln stå som et vartegn over vores centrale position i den grønne omstilling, siger Alexander Kara.

Læs mere om: NKT
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073