Ukendt investor køber 367 hektar u-opført vestjysk solpark

Selvom om det 367 hektar store projekt Gestenge Solpark er meget tidligt i planlægningsfasen, så er projektet allerede solgt til en ukendt udenlandsk investor.

Det oplyser projektudvikler af parken GreenGo Energy Group på et virtuelt møde til Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Jacob Hänel Christensen fra GreenGo Energy Group kom på mødet ikke nærmere ind på hvilken investor, der er har investeret i Gestenge-projektet.

GreenGo Energy Group har dog et tæt samarbejde med den tyske energi-gigant Encavis, der blandt andet har investeret i dansk vindenergi. Parterne indgik sidste år en samarbejdsaftale om udvikling af en række danske solprojekter, blandt andet et 360 hektar stort anlæg i Brønderslev Kommune.

Projektet i Gestenge var oprindeligt på 560 hektar, men efter borgerklager blev det først reduceret til 430 hektar for nu at være skrumpet ind til 367 hektar. Dog er GreenGo Energy Group i dialog med en række lodsejere om muligheden for at søge om yderligere 22 hektar til projektet.

Hverken størrelsen på projektet eller tidsplan er mejslet i sten endnu. Det virtuelle møde skulle ses som en afslutning på foroffentlighedsfasen, hvorefter kommunen går i gang med lokalplanlægningen.

Hvis det hele går som forventet kan en endelig vedtagelse af plangrundlaget for Gestenge Solpark ske om et år.

(Forsidefoto: GreenGo Energy Group)

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.person.name }}

Ukendt investor køber 367 hektar u-opført vestjysk solpark

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Northvolt fortsætter byggeri af ny tysk gigafabrik trods akutte problemer

Fjerner 60 hektar solceller fra stor energipark

Det mener energibranchen om årets finanslov

Finansloven genopliver en gammel kending og forlænger ordning for vind og PtX

Topchef trækker sig midt i krise hos batteriproducent

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Eva Fredtoft 28. maj 2021 14:57 Rapporter upassende indhold	Jeg er dybt bekymret over solceller på landbrugsjord og i naturområder. Se på billedet, det ER SORT energi. Iøvrigt - hvad gør vi om vinteren hvor vi skal bruge det meste af energien? Hvodan sikre vi jord til afgrøder mad?

Radioaktivitets målings instituttet 28. maj 2021 20:08 Rapporter upassende indhold	Hej Eva Fredtoft. Det er desværre en oprigtigt talt begrundet bekymring du har. Der er i Danmark nok tage over hele landet, både offentlige, halvoffentlige og private tage. Hvorfor gør man ikke det samme i Danmark som man gør alle andre steder - tilbyder en husejer gratis energi imod at måtte udnytte ejerens hustag? Der er tag non i Danmark til at forsyne hele landet. Der er over en million parcelhuse med en samlet tagoverflade på mindst (!) 130 kvadratkilometer. Der mindst det samme areal af offentlige tag, landbrugstag, fabrikstag tilsammen. Det giver i alt 260 kvadratkilometer tag. Dette giver 1600 timer (mindst) med mindst 150 watt per kvadratmeter per år. I alt vil det producere 260,000,000 * 1600 * 150 Watt-timer Per år svarende til 62.4 Terawatttimer eller en anelse over Danmarks årlige forbrug. Dette vil, ved passende planlægning og distribution gøre størsteparten af alle elledninger og transformere og nymodens Power-to-X idioti overflødig da der vil være lokal energi til rådighed stort set overalt. De enorme og endnu mere vanvittige ideer om at lægge Danmarks forsyningssikkerhed ud i Nordsøen via tvivlsomt efterprøvede energiøer kan så omsider skrinlægges. Tænk hvad er terrorangreb på disse installationer ville medføre? Eller hvad en superstorm ville udrette af skader? Vi har tidligere haft historiske stormvejr som før land har nået vind hastigheder på over 250 kilometer i timen. Det er hastigheder der lægger selv betonbygninger ned. Tænk hvad en høj bønnestage af en vindmølle der har kæmpe overfladearealer kan modstå? Så du har ret. Det er vanvittigt at anvende jord til dette. Hvis nu man spredte disse celler ud så de kun optrådte i enkelte linier langs skel imellem markerne, og satte dem op på 5 meter høje stativer så landbruget kunne arbejde derunder, så ville vi stadig kunne opsætte stort set det samme antal solceller. Udregn det sådan her: Hvis cellerne er 1 X 2 meter og man placerer dem rundt omkring hver hektar mark så får man eksempelvis fra 2% til 4% af arealet dækket med solceller. I Danmark ville det betyde en ikke-generende rand rundt om alle marker på i alt mellem 440 til 1600 kvadratkilometer solceller.