23948sdkhjf

Borgmester i spidsen for nordjysk vind-klynge

Hub North annoncerer nu et nyt samarbejde med borgmester i Aalborg Kommune, Henning G. Jensen. Han skal bidrage til at skabe fokus på grøn energi og nordjyske kompetencer på vindområdet.
Hub North er et nordjysk projekt med det formål at samle regionens mange underleverandører til vindmølleindustrien i et netværk for derigennem at udvide mulighederne for samarbejde mellem specialiserede virksomheder, fremme niveauet for innovation og nyskabelse og profilere virksomhedernes kompetencer over for eksterne interessenter.

‐ Nu har vi spurgt Henning G. Jensen, om han vil træde til som projektets frontfigur udadtil. Det var et naturligt valg, fordi Henning G. Jensen som Aalborgs borgmester er kendt for sit særlige engagement i erhvervslivet og sit store arbejde for kommunens virksomheder. Nu får han mulighed for at udvide det engagement uden for kommunens grænser, og Hub North får en meget synlig frontfigur, som kan bidrage til at tegne en stærk profil, siger projektleder Henrik Wadmann fra Hub North.

Skal profileres nationalt og internationalt
Hub North har eksisteret i ca. halvandet år og tæller i dag 131 medlemmer.

‐ Det er både med stort engagement og stor interesse, at jeg går ind i samarbejdet med Hub North. Der er ingen tvivl om, at de mange nordjyske virksomheder med tilknytning til vindmølleindustrien er langt fremme på deres respektive områder, og at der er et stort potentiale i Nordjylland for at udnytte vores stærkeste kompetencer og specialviden til at profilere regionen nationalt og internationalt. De muligheder ser jeg frem til at arbejde videre med og håber på min egen måde at kunne bidrage med at skabe et større fokus omkring de mange fordele ved vindenergi, siger Henning G. Jensen.

Allerede den 10. april får Henning G. Jensen lejlighed til at optræde formelt som ambassadør for Hub North og den nordjyske vindmølleindustri, når netværket slår dørene op i Utzon Center på Aalborgs nye havnefront og byder velkommen til ca. 150 internationale delegerede fra vindvirksomheder og interesseorganisationer over hele verden. Det sker i forbindelse med Hub Norths deltagelse i EWEA. De mange delegerede er i Danmark for at deltage i hovedkonferencen, som afholdes i København 16.‐19. april. Arrangementet i Aalborg afholdes i samarbejde med Aalborg Universitet og den danske interesseorganisation Vindmølleindustrien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079