23948sdkhjf

Marstal Fjernvarme satser på biomasse

Schiller Energi har via Euro Therm leveret varmoliekedel, economisere, luftforvarmer og stripningsanlæg til Marstal fjernvarme.
Anlægget – der er fyret med biomasse – er under opføring hos Marstal Fjernvarme. Det specielle her er, at en del af den indfyrede effekt bliver til elektricitet. Den resterende del bliver til fjernvarme.

Elektriciteten genereres af en ORC (Oganic Rankine Cycle), der opvarmes og drives af recirkulerende termisk olie. Olien henter sin varme fra varmoliekedlen. Herved bliver 18-20 % af kedlens og economisernes ydelse til elektricitet og den resterende del til fjernvarme.

Anlægget er en del af EU-flagprojektet SUNSTORE 4. Projektets formål er at demonstrere et innovativt, kost-effektivt og teknisk stabilt 100 % vedvarende og fornybart energisystem i stor skala.

Branchen ser et stort potentiale i ovenstående teknologi og der tales ofte om yderligere 10-20 anlæg i Skandinavien indenfor de førstkommende år. Især vil potentielle kunder være mindre og decentrale varmeværker og kraft/varmeværker, der i dag anvender fossile brændsler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081