23948sdkhjf

Covid-19 har haft et godt fat i Danstoker: Nu lysner det

- Vi har formået at holde produktionen kørende i både Herning og Polen, men på et lavere blus. Ordreindgangen har været væsentligt påvirket af pandemien. 

Sådan skriver producent af blandt andet bio- og elkedler Danstoker i ledelsesberetningen for regnskabsåret 2021/2022.

Det er Covid-19-pandemien, der har haft godt fat i virksomheden, som har produktion både i Herning og i Polen. 

Årets resultat før skat lander på -7,7 millioner kroner, hvilket ganske vist er bedre end sidste år, hvor resultatet landede på -9 millioner kroner. Men det er stadig det fjerde minus i træk.

Omsætningen for året har også været stærkt påvirket af den lave aktivitet og er derfor faldet med 20 procent sammenlignet med et gennemsnit over de seneste fem år. 

Det samlede resultat for året er lavere end budgetteret. 

Ordretilgangen stiger

Aktiviteterne har altså ligget i den lave ende både i Danmark og i Polen. Blandt andet var ordretilgangen i regnskabsårets første tre kvartaler markant lavere end budgetteret. Dog har sidste kvartal været opløftende med et højrere ordreindtag end budgetteret, hvilket er ganske tilfredsstillende, skriver ledelsen i beretningen.

Det vides dog ikke helt endnu i hvilket omfang Covid-19 vil fortsætte med at påvirke aktiviterne hos Danstoker. Ledelsen forventer dog ikke, at det bliver i et omfang som det forgangne år.  Man vil dog fortsætte med at holde skartp øje med situationen og sikre at koncernen vil være fleksibel i forbindelse med ændrede omstændigheder.  

Det forventes et tilfredsstillende resultat for regnskabsåret 2021/2022.

Danstoker A/S
mio. kr. 2020/21 2019/20
Bruttoresultat 26 24
Driftsresultat -2 -12
Resultat før skat -8 -9
Årets resultat -7 -6
Egenkapital 34 42
Antal ansatte 106 117
Regnskabsåret blev afsluttet 31. marts 2021
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078