Arkivfoto: Tekniq

Salget af varmepumper til danske boligejere er støt stigende, men udviklingen kunne ifølge Dansk Industri og Tekniq Arbejdsgiverne gå endnu hurtigere, hvis ikke varmepumpemarkedet var underlagt en række særregler.

De danske regler, der hører under Beskæftigelsesministeriet, betyder nemlig, at kravene skærpes markant, når der installeres varmepumper, som indeholder mere end 2,5 kilo kølemiddel, mens EU-reglerne lægger snittet ved tre kilo.

- Det er et særkrav, som kun eksisterer, fordi Danmark endnu ikke har implementeret de EU-regler, som vi er forpligtet til at følge. Det lyder måske ikke som den store forskel, men en varmepumpe, der erstatter et olie- eller gasfyr, indeholder typisk to til tre kilo kølemiddel og vil derfor ofte ramme 2,5 kilo-loftet i de danske regler. I praksis betyder det, at boligejere får langt færre valgmuligheder – til skade for både pris og konkurrence, siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos Tekniq Arbejdsgiverne i en pressemeddelelse. 

Han vurderer at det på sigt kan føre til flaskehalse når der i fremtiden skal installeres mange flere varmepumper. 

I Danmark har cirka 4.000 virksomheder adgang til at installere varmepumper med mindre end 2,5 kg kølemiddel, mens det kun er omkring 200 virksomheder, der har adgang til at installere varmepumper med mere end 2,5 kg kølemiddel. Ved at harmonisere de danske regler med EU’s vil antallet af virksomheder, der kan installere en typisk varmepumpe, derfor blive øget betydeligt.

Mindre attraktivt

Hos Dansk Industri er man også bekymret over, at de danske særregler kan blive en bremseklods for omstillingen til grønnere opvarmning.

- De danske særregler betyder, at det er mindre attraktivt at markedsføre produkter med mellem 2,5 og tre kilo kølemiddel her i landet. Dermed bliver udvalget af varmepumper begrænset for både kunder og virksomheder. Samtidig er det et dansk særkrav, som ikke er hverken begrundet i miljø- eller sikkerhedsmæssige hensyn, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi og uddyber: 

- Særreglerne medfører stadigt større barrierer for konkurrencen på varmepumpemarkedet og er ikke forenelige med EU’s regler på området – blandt andet når det gælder principperne for varer og tjenesteydelsers frie bevægelighed. I sidste ende betyder det højere priser for kunderne og unødvendige administrative og økonomiske byrder for de virksomheder, der skal leve op til de danske krav.

Danmark er ellers forpligtet til at følge de europæiske regler og grænser men har altså endnu ikke fået indført den forordning, som skal sikre harmonisering af reglerne for håndtering af kølemidler på tværs af EU-landene.