Ca. en tredjedel af danskerne har ikke adgang til fjernvarme, og for dem kan fremtiden være kollektive jordvarme- og køleanlæg, som er uafhængige af centrale varmeværker og store transmissionsledninger. Projektet COOLGEOHEAT skal fremme de kollektive forsyningsløsninger for den bæredygtige energiform ved at udarbejde forskellige forretningskoncepter, der gør det muligt at kommercialisere fællesanlæg i fx mindre bysamfund og boligområder uden fjernvarme. Illustration: Foreningen Termonet Danmark / termonet.dk

Via University College, Region Midtjylland, Region Hovedstaden og en række andre danske og svenske offentlige og private partnere er nu gået i gang med at forske i energiforsyning fra de øvre jordlag. 

Projektet hedder Coolgeoheat og er et af EU's skandinaviske Interreg-projekter.

Det er et forskningsprojekt med store perspektiver, for ikke alene kan jorden bruges til opvarmning, det kan også køle bygninger i sommerhalvåret, skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse. 

- Hvis den grønne omstilling af energisektoren skal lykkes, skal der findes nye løsninger, så vi både kan varme og køle med hjælp af vedvarende energikilder. Vores øverste 200 meter jordlag er netop en grøn energikilde. Jorden er som et stort batteri, der kan lagre varme og kulde, og i dette projekt kan vi få forsket i, hvordan vi praktisk kan dimensionere sådan en type fælles energiforsyning. Den viden kan bruges i de kommunale klimaplaner og hos virksomheder, der skal levere løsninger, forklarer projektleder for Coolgeoheat geolog, ph.d. Søren Erbs Poulsen, VIA University College, Aarhus.

Kommercialisering af fællesanlæg

Gennem Coolgeoheat bliver der regnet på forskellige forretningsmodeller for kollektive jordvarme- og køleanlæg. Det skal gøre det lettere på sigt at kommercialisere fællesanlæg i for eksempel mindre bysamfund og boligområder, hvor det ikke er realistisk at få fjernvarme.

- Fælles jordvarmeanlæg er oplagt, hvis vi skal have flere husstande omlagt til grøn energi. På den måde bliver jordvarme en mulighed for andre end lige de boligejere, der har mulighed for at grave jordslanger ned i en solbeskinnet græsplæne. En anden fordel ved store fællesanlæg er, at de også kan levere køl i de varme måneder, og med de stigende temperaturer på grund af klimaforandringer er der virkelig perspektiver i kollektive jordanlæg, forklarer Rolf Johnsen, der er leder af Region Midtjyllands kontor for Klima, Ressourcer og Grøn Omstilling.

I projektet arbejder parterne med at udvikle på brugen af de store mængder energi, der med solens varmestråler lagres i jordoverfladen – den overfladenære geoenergi (terrænnær geotermi). Det er en 100 pct. vedvarende energikilde.

I dag bruges jordens overfladevarme som varmekilde i nogle individuelle husstande med jordvarmeanlæg og varmepumpe. Coolgeoheat tænker overfladevarmen ind i et kollektivt forsyningskoncept med mange rørforbundne forbrugere, som også kan bruge jorden til køling.

Best practices

Når EU bidrager, er det for at få udviklet "best practises" og ny viden, så andre lande også hurtigere kan komme i gang med at lave kollektive grønne varmeforsyninger, hvor mange husstande kan kobles på det samme anlæg.

Region Midtjylland er med i projektet, fordi det er et vigtigt element i den energistrategiske planlægning i hele den midtjyske region. Her har region og kommuner en målsætning om 50 pct. vedvarende energi i 2025 og 100 pct. i 2050.'

- Som region vil vi være med til at bidrage, hvor vi kan, for at samfundet får fundet de løsninger, som reelt kan reducere CO2-aftrykket og skabe en hurtigere grøn omstilling. Projekt Coolgeoheat er et eksempel på det, og jeg er stolt over, at Region Midtjylland søger og går med i EU-projekter sammen med andre lande, så vi alle bliver bedre og får ny viden. Det kan jo i høj grad skabe udvikling for borgere og virksomheder ikke kun i Danmark og Sverige, men i hele EU, siger Conny Jensen (S), der er Region Midtjyllands repræsentant i Overvågningsudvalget for EU's Interreg-program for Öresund, Kattegat og Skagerak-området (ØKS).