23948sdkhjf

Dansk Fjernvarme finder ny afdelingschef i Forsyningstilsynet

Dansk Fjernvarme har pr. 1. august 2021 ansat 45-årige Thorbjørn Nejsum som ny afdelingschef. Her skal han sidde i spidsen for sekretariatsbetjeningen af brancheorganisationens nyoprettede Producentforum.

Thorbjørn Nejsum kommer fra en stilling som kontorchef for Forsyningstilsynets Center for Økonomisk Regulering, et job som han har varetaget siden 2015. Han har desuden tidligere bestredet bl.a. konsulentstillinger i Dansk Energi og Dong Energy.

Med oprettelsen af Producentforum har Dansk Fjernvarme forankret de største danske varmeproducenter i foreningen. Thorbjørn Nejsums fremtidige rolle vil være at betjene Producentforums medlemmer og deres interesser på varmeområdet, men også på elområdet, da Producentforums medlemmer ligeledes har elproduktion, ligesom sekretariatet også skal betjene de medlemmer, som har interesser i affaldsenergi.

Thorbjørn Nejsum ser med spænding frem til opgaven.

- Fjernvarmesektoren er en uundværlig del af den grønne omstilling og Danmarks opfyldelse af 2030-målet, siger Thorbjørn Nejsum og tilføjer: 

- Det er derfor med stor glæde, at jeg ser frem til at arbejde strategisk for at fremme medlemsinteresserne i Producentforum. Her bliver det afgørende, at energiselskaberne får rammevilkår, der giver dem mulighed for at levere den grønne omstilling ved at sikre en fortsat bæredygtig energiproduktion. Jeg glæder mig til at bidrage til den fortsatte udvikling af fjernvarmesektoren med mine erfaringer indenfor medlemsbetjening, interessevaretagelse og ledelse.

Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen, ser frem til samarbejdet.

- Fjernvarmesektoren står over for nogle af de mest afgørende år længe, hvor der efter sommerferien skal træffes en række afgørende politiske beslutninger om rammerne for fremtidens grønne fjernvarme. Her vil Thorbjørn Nejsum levere et vigtigt bidrag til at tjene vores energiselskabernes interesser. Med sin indsigt og erfaring fra energisektoren får vi en stor kapacitet med på holdet, som kan løfte vores medlemmers interesser.

Som ny afdelingschef for Producentforum indtræder Thorbjørn Nejsum også i Dansk Fjernvarmes ledelse.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11