23948sdkhjf

CIP henter seks milliarder kroner i første runde

CIP - Copenhagen Infrastructure Partners har i første runde hentet næsten seks milliarder kroner til en ny bæredygtighedsfond. Med et mål på samlet over 16 milliarder kroner ser CIP overordentligt positivt på interessen for fonden. Det oplyser CIP i en pressemeddelelse.

CI Energy Transition Fund I, skal investere i næste generation af grøn energiinfrastruktur, inklusive Power-to-X projekter i industriel skala, og giver institutionelle investorer mulighed for at deltage i dekarboniseringen af flere industrier.

- CI ETF I er et væsentligt skridt i CIP’s fortsatte vækst, da det udvider vores udbud til også at inkludere infrastrukturfonde, der gennem CO2-neutrale grønne brændstoffer og råmaterialer er målrettede dekarboniseringen af industrier, der er svære at omstille, siger Jakob Baruël Poulsen, Managing Partner i CIP.

- Løsninger som Power-to-X er essentielle for lande og industrier, der vil tage det næste skridt inden for den grønne omstilling og nå målene i Parisaftalen. At nå 800 millioner euro i tilsagn fra eksisterende investorer i første runde af kapitalrejsningen er et vigtigt vidnesbyrd om investorernes tillid til CIP’s tilgang til energiinfrastruktur og den historikCIP’s fonde med fokus på vedvarende energi har opbygget, forklarer Jakob Baruël Poulsen.

Fonden kommer til at fokusere på greenfield-projekter primært i Vesteuropa, Nordamerika, Australien og OECD-lande i Asien. Foruden Power-to-X kan fonden investere i avancerede biobrændstoffer, carbon capture and utilization/storage (CCU/S) og andre infrastrukturteknologier, -applikationer og -løsninger til at omstille transport- og industrisektoren.

Den nye fond nåede første runde af kapitaltilsagn på 800 millioner euro d. 28. juni 2021 med tilsagn fra en række førende institutionelle investorer, fonde og familiekontorer fra Danmark, Sverige og Tyskland, inklusive de to danske pensionskasser, PensionDanmark og PFA. Vestas og CIP har også investeret i fonden.

Efter første runde af kapitaltilsagn til CI ETF I har CIP otte fonde med et samlet kapitaltilsagn på ca. 16 milliarder euro. CI ETF I fonden vil primært markedsføres til investorer fra Norden, Europa, Nordamerika, Asien og Australien, der har investeret i CIP’s eksisterende fonde, og den forventes at være fuldtegnet i løbet af de kommende 9 måneder.

Læs mere om: CIP
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078