23948sdkhjf

Energy Cluster Denmark i nordjysk partnerskab

Energiklyngen Energy Cluster Danmark har netop indgået et nyt partnerskab med Erhvervshus Nordjylland. 

Ambitionen er at give nemmere adgang til innovationspartnerskaber og samarbejder med videninstituttioner for nordjyske energivirksomheder. 

- Nordjylland er meget langt fremme på energiområdet, blandt andet med innovative løsninger på fangst, lagring og anvendelse af CO2. Det er en udtalt nordjysk ambition at gøre den grønne omstilling til en regional vækstmotor, og det glæder vi os til at styrke med det nye samarbejde, siger CEO Glenda Napier fra Energy Cluster Denmark.

Energy Cluster Denmark etablerede sig i sommeren 2020 med hovedsæde i Aalborg netop for at tage del i energisektoren i det nordjyske.

- Der er meget stærke og innovative energivirksomheder i Nordjylland og nogle reelle udfordringer, der skal løses i regionen – eksempelvis indenfor CO2-reduktion. Der er på energiområdet et videnmiljø i international topklasse koncentreret om Aalborg Universitet, og det er de optimale rammer for innovation. Vi forventer, at vi med et tæt samarbejde med Erhvervshus Nordjylland kan sikre flere innovationsprojekter med afsæt i Nordjyllands styrkeposition på området, siger Glenda Napier. 

En styrket ambition

Hos Erhvervshus Nordjylland er grøn omstilling og innovation to helt centrale indsatsområder. Administrerende direktør Lars Erik Jønsson ser derfor også store perspektiver i samarbejdet med Energy Cluster Denmark.

- Vi er et godt sted i Nordjylland, og vi har mange indsatser der bidrager til, at erhvervsudviklingen i Nordjylland flyttes i en mere grøn og bæredygtig retning. Det er den nordjyske fyrtårnsindsats et glimrende eksempel på. At vi nu indgår i et stærkt samarbejde med Energy Cluster Denmark er en central forudsætning for, at vi kan realisere endnu flere ambitioner om et mere grønt, bæredygtigt og innovativt Nordjylland, siger Lars Erik Jønsson.

Både Erhvervshus Nordjylland og Energy Cluster Denmark har et højt ambitionsniveau om at være stærke bidragsydere til at løse de nordjyske udfordringer, blandt andet inden for CO2-reduktion. Ved at rykke tættere sammen styrkes ambitionen, men løsningen skal findes i tæt samarbejde med nordjysk erhvervsliv.

”Det er af afgørende betydning, at nordjyske virksomheder investerer endnu mere i grøn omstilling og innovation, så vi også fremadrettet kan opretholde en stærk konkurrenceevne i Nordjylland. Jeg ser frem til, at vores samarbejde med Energy Cluster Denmark gør det nemt og smidigt for virksomhederne at innovere og blive mere grønne, siger Lars Erik Jønsson.

Energy Cluster Denmark og Erhvervshus Nordjylland er i gang med at planlægge en række aktiviteter og events i Nordjylland, som skal bidrage til at styrke den regionale energiklynge. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078