23948sdkhjf

Dansk rådgiver vinder fem offshore-kontrakter i Asien

Danmarks største rådgivningsvirksomhed, Rambøll, har vundet fem offshore-kontrakter i Japan, Kina, Taiwan og Sydkorea.

Det oplyser Rambøll i en pressemeddelelse.

Kontrakterne har en samlet værdi af 60 mio. kr. og indebærer design af vindmøllefundamenter, projektudvikling og vurdering af jord, vind, og hydrodynamiske parametre på fem havvindmølleparker.

Det vil give en samlet kapacitet på over 1500MW, hvilket svarer til ca. 1,2 millioner danske hjems elforbrug.

- Vores vindforretning er vokset støt i Asien inden for de sidste fem år, og disse fem nye kontrakter er resultatet af en målrettet indsats for at få fodfæste på det meget attraktive asiatiske offshore marked, siger Tim Fischer, der er global direktør for havvind i Rambøll, i en pressemeddelelse.  

Vil have fodfæste

Rambøll har gennem de sidste fem år sat alle kræfter ind på at få fodfæste på det asiatiske marked for havvind.

I 2016 var rådgivningsvirksomheden den første ikke-kinesiske rådgiver nogensinde, der blev budt ind på det kinesiske marked til at designe vindmølleparken SPIC Binhai North nord for Shanghai. Et milepælsprojekt, som Rambøll håbede ville åbne flere døre på det asiatiske havvindsmarked.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093