23948sdkhjf

Energiaftale vækker opsigt i udlandet

Med det nyligt indgåede energiforlig har udlandet fået øjnene op for det store potentiale, der ligger i Danmark, når det handler om grøn energiteknologi.
Den nye energiaftale sætter rammerne for klima- og energipolitikken frem til 2020 og retningen frem til 2050, og i den danske energibranche er der bred enighed om, at aftalen er med til at gøre Danmark til et foregangsland for energi- og miljøteknologi, det skriver DI Buisness.

- Det er helt klart en aftale, som er blevet noteret i udlandet. Jeg mener, at vi her kan tale om en form for energidiplomati, hvor vi i Danmark nu i langt højere grad vil blive set på som et udstillingsvindue for grøn energiteknologi. Det her bliver en del af historiefortællingen om Danmark som foregangsland i grøn energiteknologi, siger direktør Peter Brun fra Vestas Wind Systems A/S.

Også branchedirektør i DI Energibranchen, Hans Peter Slente, mener at energiaftalen tegner en lys fremtid for grøn energiteknologi i Danmark. Han tror, den vil medføre en styrket interesse fra udenlandske selskaber for at komme og være en del af det danske miljø inden for forskning og udvikling i ny energiteknologi.

- Det vil give øget viden og øgede investeringer – og dermed styrke Danmarks position som globalt videns- og udviklingscenter – et levende laboratorium for nye energiløsninger, siger han til DI Buisness.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078