23948sdkhjf

Nyt samarbejde: Bygningers energiforbrug kortlægges af kunstig intelligens

Elinstallationsvirksomheden Elcon har indgået et samarbejde med Ento Labs, der har specialiseret sig i automatisk identifikation af energibesparelser. 

Sammen vil parterne sætte fokus på energispild i bygninger. Ved at indsamle og anvende data intelligent vil de sikre en mere bæredygtig bygningsdrift i fremtiden.

- Folk har fået øjnene op for energirenovering, men vi griber det forkert an. Som det foregår nu, er det mange gange en tilfældig proces, hvor udvalgte bygninger gennemgås fysisk. En proces der hurtigt kan blive både dyr og tidskrævende for virksomheden, siger Bo Overgaard, der er markedschef hos Elcon, og fortsætter:

- Hvis vi skal minimere bygningsdriftens CO2-udledning, er første skridt at kortlægge sit energiforbrug, klimaaftryk og identificere potentielle forbedringer. Det bør være standard, at alle bygninger har overvågning af energi- og klimaeffektivitet, og det er denne proces, Ento Labs har gjort intelligent og automatiseret.

Samarbejdet mellem Elcon og Ento Labs skal hjælpe virksomheder med at løse klimaudfordringer vha. bygningsscreeninger og software designet til at analysere virksomhedernes forbrugsdata. Her går de to samarbejdspartnere automatisk ind og identificerer og rangerer samtlige bygninger, hvorefter forbedringerne foretages, der som oftest tager udgangspunkt i driftsoptimering af eksisterende systemer, så det ikke kræver store investeringer.

Energispild som førsteprioritet

Ifølge Malte Frederiksen, der er salgsdirektør hos Ento Labs, er der mange virksomheder, der ikke har overblik over elforbruget i deres bygning. Potentialet for at minimere CO2-udledning er derfor også stort. Selvom det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, oplever Ento Labs, at de fleste virksomheder kan spare 5-15 pct. alene på at optimere deres egen drift.

Alligevel oplever Malte Frederiksen, at de fleste virksomheder ikke har overblik over deres elforbrug.

- Mange virksomheder løber panden mod muren, da de ikke ved, hvor de skal starte, og derfor frygter store omkostninger og engangsbeløb. Vi skal have virksomheder til at indse, at der er utrolig meget at hente alene på at optimere sit forbrug. Det vi forsøger at hjælpe med, er at tage noget komplekst og gøre det simpelt og målbart, så det både reducerer omkostninger, tid og CO2-udledning, siger Malte Frederiksen, der er salgsdirektør hos Ento Labs.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063