Vingeproducent runder minus på en halv milliard
Vingeproducenten LM Wind Power er atter i rødt efter sort 2019.
Årsregnskabet for 2020 viser et minus på 533 millioner kroner på bundlinjen. Det skal ses i lyset af et overskud på 146 millioner kroner i 2019.
Det fremgår af ledelsesberetningen, at resultatet ikke lever op til forventningerne.
Resultatet er påvirket dels af nedskrivninger i datterselskaber, dels af øgede priser, når der indgåes kontrakter.
Resultatet i 2020 er også negativt påvirket af den planlagte omstrukturering, massefyring og de medfølgende omkostninger i forbindelse med lukningen af virksomhedens testcenter i Lunderskov, skriver JydskeVestkysten.
Virksomheden er dog tilbage på sporet og ledelsen forventer en omsætning for 2021 i omegnen af 5,1 - 5,2 milliarder kroner og et resultat i 0-100 millioner kroners klassen.
mio. kr. | 2020 | 2019 |
---|---|---|
Nettoomsætning | 5.025.236 | 4.796.662 |
Bruttoresultat | -48.987 | 390.809 |
Driftsresultat | -492.761 | 2.467 |
Årets resultat | -533.250 | 146.756 |
Balancesum | 4.653.693 | 6.476.399 |
Egenkapital | 884.274 | 1.417.524 |
Antal ansatte | 414 | 501 |
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2020 |