23948sdkhjf

Silkeborg Forsyning får millioner til ny stor varmepumpe

Silkeborg Forsyning blev kort før sommerferien tildelt fem millioner kroner af Energistyrelsen.
Pengene bidrage til etablering af en stor varmepumpe, der kan levere cirka 22 MW varme. 

Direktør i Silkeborg Forsyning, Jens Bastrup, er glad for den blåstempling af projektet, som støtten fra Energistyrelsen også er.

- Vi er rigtig glade for støtten og for pengene, men ikke mindst, så ser vi det også som en anerkendelse af vores ambitiøse planer fra centralt hold, siger Jens Bastrup i en pressemeddelelse.

Varmepumpen bliver taget i brug i løbet af 2024.

Solvarme & røggas

Varmepumpen er blot den seneste af mange investeringer, der alt sammen skal bidrage til at Silkeborg Forsyning i 2024 har reduceret sin CO2-udledning fra varmeproduktionen med 70 procent set i forhold til 2016. 

I 2016 tog forsyningselskabet sit solfangeranlæg i brug. Det producerer årligt 80.000 MWh svarende til årsforbruget i 4.400 husstande. Det svarer samtidig til 20 procent af varmebehovet i Silkeborg. 

I 2019 tog selskabet sit nye røggaskøleanlæg. Det bidrager til at varmen i røggassen fra kraftværketudnyttes mere effektivt og udnytter energien i naturgassen bedre end tidligere. 

Fra 2016 til i dag har forsyningsselskabet sænket CO2-udslippet med ca. 45 procent fra varmeproduktionen ved hjælp af ny teknologi.

Ikke slut endnu

Det er dog ikke gjort med solvarme, røggaskøling og en varmepumpe. 

Allerede næste år i 2022 investerer Silkeborg Forsyning i en elkedel, der kan producere hele 50 MW varme. Den skal også bidrage til at nå 70-procents målet. 

Og med 70-procents målet inden for rækkevidde er forsyningsselskabet gået i gang med at undersøge hvilke teknologier, der skal til for at sikre fuld CO2-neutralitet i 2030.

- Det er en spændende tid, og vi vil bruge den fornuftigt. Om et par år ved vi meget mere om nye innovative teknologier samt fremtidige afgiftsstrukturer. Vi er åbne for innovation og samarbejde og vil bruge de kommende år til igen at træffe gode, værdifulde beslutninger mod en CO2-neutral varmeforsyning, siger Jens Bastrup.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086