23948sdkhjf

Reintegrates danske stiftere efter Mærsk-aftale: ‘The sky is the limit’

De to stiftere af Reintegrate, der idag har indgået en aftale med Mærsk om udviklingen af et power-to-metanol-anlæg, står til både at opfylde en drøm om at hjælpe med klimakrisen og blive hovedrige på deres metode til at fremstille e-metanol, som kan anvendes som brændstof af skibe, lastbiler og den kemiske industri.

- Ingen tvivl om, at dette marked for grøn energi som følge af klimakrisen eksploderer lige nu. Det er ingen overdrivelse at sige, at ’the sky is the limit’. Men det er selvfølgelig også risikofyldt i og med, at fabrikker i stor skala ikke har været bygget før, siger Lars Udby, der har titel af CEO.

Reintegrate, som Lars Udby og Søren Knudsen Kær, der bærer titlen CTO, begyndte på for tyve år siden, er et spin-out fra Aalborg Universitet.

Ny aftale med European Energy

I dagens udmelding om aftalen med Mærsk, der er indgået sammen med European Energy, kalder European Energy Reintegrate for et datterselskab.

Netop den del er en helt ny aftale, skrevet med blæk, som dårligt nok er tørt. På Reintegrates egen hjemmeside står Søren og Lars for eksempel fortsat som eneejere - så frisk er aftalen.

- Først inden for de seneste måneder har vi forhandlet en aftale på plads om, at European Energy kommer til at få en majoritetsandel af virksomheden, siger Lars Udby.

Lars Udby ønsker ikke at blive konkret om det beløb, European Energy køber Reintegrate for.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094