23948sdkhjf

Ny vicedirektør: Han skal have ansvaret for energiøerne

Mogens Hagelskær udnævnes som ny vicedirektør i Energistyrelsen med ansvar for energiøerne

 Der er tale om en udvidelse af den nuværende direktion i styrelsen, som følge af arbejdet med etableringen af verdens første energiøer, som Mogens Hagelskær bl.a. vil få ansvaret for.

- Jeg er både stolt og ydmyg over muligheden for at træde ind i Energistyrelsens direktion med ansvar for energiøerne. Anlægsarbejdet er ikke blot historisk stort, det er samtidig et enestående pionerprojekt, der vil tiltrække global interesse, og frem for alt vil det udgøre en hovedhjørnesten i Danmarks fremtidige energiforsyning og grønne omstilling. Jeg ser energiøerne som et modigt initiativ, der i høj grad understreger, at vi i Danmark tænker visionært, når det handler om at udnytte naturens vedvarende ressourcer til gavn for en bæredygtig fremtid. Jeg glæder mig til at blive en del af holdet, der skal realisere dette imponerende og ambitiøse projekt i tæt samspil med private partnere, siger kommende vicedirektør i Energistyrelsen, Mogens Hagelskær.

Mogens Hagelskær kommer fra en stilling som administrerende direktør for Odense Letbane P/S og starter som ny vicedirektør i Energistyrelsen den 1. januar 2022.

Mogens Hagelskærs erhvervskarriere

• 2015-2021 Administrerende direktør i Odense Letbane P/S
• 2012-2015 Letbanechef i Odense Kommune
• 2010-2012 Direktør for DSB Rejsebureau
• 2008-2010 Projekt porteføljeansvarlig i DSB Koncernen
• 2007-2008 Programleder i DSB S-tog Innovation
• 2004-2007 IT-projektleder hos Business Danmark

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103