Jack Hjartfeldt (rød bluse), driftsleder for KAB i Tingbjerg-Utterslevhuse og driftsassistent Ljatif Elmazi (yderst til højre) viser en af blokkenes varmeanlæg til energikonsulent i KAB Jan Ingrisch og Peder Bacher og Kristoffer Rasmussen fra DTU. Foto: Hanne Kokkegård, DTU Compute, juni 2021.

Taastrupgaard og Tingbjerg skal vise, hvordan man får mest ud af energirenoveringer, om renoveringer reelt kan betale sig, og hvordan varmeanlæg kan justeres til de lokale forhold. Ambitionen er også at udvikle et styringsværktøj til driftsfolk.

Mange gamle almene boligområder er opført for mere end 50 år siden, hvor byggeriet gik stærkt, fordi man gerne ville give fleste mulige mennesker mulighed for at få egen bolig uanset indkomst.
I dag står de almene boligselskaber derfor med mange boligområder, hvor energiforbruget er for højt, fordi man ikke har haft råd til at renovere boligblokkene. Der mangler isolering, og vinduerne er utætte.

I de to boligområder i SCA+projektet, Taastrupgaard og Tingbjerg-Utterslevhuse er man i gang med en omfattede udviklingsplan. De steder vil energiforskere fra DTU, boligselskabet KAB og de lokale driftsfolk undersøge, hvordan varmedata kan bruges mere optimalt. Både i forbindelse med energirenovering af en boligblok samt i den daglige drift af fjernvarmen til rumopvarmning og opvarmning af brugsvand.

Forskerne fra DTU Compute er eksperter i brugen af kunstig intelligens, hvor matematiske modeller gennemtrawler og analyserer store datamængder og derigennem ser mønstre, det blotte øje ikke opdager. Og i SCA+ bygger man oven på viden fra andre projekter.

- Vi forventer, at vi i sidste ende står med et værktøj – en app, der visuelt kan hjælpe driftsfolk i almene boligområder generelt til hurtigt at se, hvor det vil give mening af renovere, justere fjernvarmeanlægget eller hjælpe beboerne med at indstille varmen optimalt, forklarer Christoffer Rasmussen, postdoc på DTU Compute.

Energirenovering i Taastrupgaard

I Taastrupgaard i Høje-Taastrup Kommune forventer man allerede i første kvartal af 2022 at gå i gang med at totalrenovere den første af de boligblokke, der indgår i renoveringsplanen. En boligblok bagerst i bebyggelsen er udvalgt som prøveblok, hvor facaderne bliver skrællet af, vinduerne pillet ud, og både varmeanlæg og ventilationsanlæg bliver lagt om.

Renoveringen giver SCA+-projektet en unik mulighed for at tjekke, hvor effektiv energirenoveringen bliver, fordi man kan opsamle varmedata før og efter renoveringen. Det er interessant for KAB, fortæller energikonsulent Jan Ingrisch.

- Det er prøvet andre steder, men ikke i KAB. Vi håber, at det vil give os et værktøj og en viden, som kan hjælpe os til at se, hvor vi får mest for pengene, når vi skal renovere klimaskærmen på en kæmpe boligmasse. Det vil også gøre det muligt at se, om renoveringen opfylder de specifikationer, som vi har aftalt med entreprenøren, siger Jan Ingrisch.

Ifølge varmeværksleder Kim Thrane Møller er klimaskærmen i Taastrupgaard projekteret omkring 1968, og byggeriet stod færdigt i 1973.

- Det var før, der var nogen, der tænkte på oliekrise (eller klimaet, red.). Så var det koldt, startede man bare en kedel mere, for olien kostede ingenting, og det lider vi stadig under. Det er ikke fordi, at der er mange defekter, men klimaskærmen er ikke mere tæt, end det man byggede dengang, så det bliver forhåbentligt bedre, siger varmeværkslederen.

Varmedata i Tingbjerg-Utterslevhuse

Tingbjerg i den nordlige del af Brønshøj-Husum cirka 8 kilometer fra Københavns Rådhusplads rummer en gammel boligmasse med en dårlig klimaskærm, hvor der er meget at tage fat på, forklarer Jack Hjartfeldt, driftsleder for KAB i Tingbjerg-Utterslevhuse:

- Samtidig er Tingbjerg velegnet, fordi det er en by i byen. Det er et endestykke, som du kan lukke af. Det ligger for sig selv, og fjernvarmerørene slutter herude.

Gennem et tidligere projekt har DTU adgang til varmedata målt hvert 15. minut fra 16 af de 22 boligblokke. Blokkene kører med hver sin varmecentral, og gennem SCA+-projektet vil man supplere med sensorer til opsamling af indeklimadata og data fra varmesystemet. Man vil også benytte lokale vejrdata for lufttemperatur, solstråling og vindretning og -hastighed og sammenholde dem med varmeforbrugsdata.

På den måde kan matematiske modeller afsløre mønstre, som f.eks. at når udetemperaturen når ned til et vist punkt, eller vinden kommer fra en bestemt retning, kan varmesystemet i en boligblok ikke følge med længere.

- Andre projekter har også undersøgt problemstillinger i forhold til den grønne omstilling i den almene sektor, og der er masser af tage fat på også for SCA+, for generelt kører sektoren med for høje varmekurver og for store varmetab. Men spørgsmålet er, om renoveringer kan svare sig? Det er der ikke rigtig nogen, der har svaret på. Nu indsamler vi data og ser, hvad de viser, siger lektor på DTU Compute Peder Bacher.

- Optimalt vil data vise, hvilken bygning eller lejlighed, der er flaskehalsen i systemet, og hvor det giver bedst mening at gribe ind først med renovering, fordi boligerne ikke kan varmes nok op, eller fordi vandet pisker gennem rørene, så termostaten skal justeres. I sidste ende skal det gerne kunne omsættes til besparelser for lejerne og boligselskaberne og spare CO2, siger Peder Bacher.

Det er klart, at driftsfolk normalt kender deres bygninger helt ned i detaljerne og ved, hvilke bygninger og varmeanlæg, der kører godt og dårligt.

- Vores datadrevne modeller vil dog hurtigt give dem et overblik og understøtte beslutninger. Vi vil omsætte mange tal til nogle få brugbare tal. En bygning her er én unik situation, men vi udvikler computerprogrammerne, så de er generelle og kan anvendes mange tilsvarende steder, siger Peder Bacher.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.