23948sdkhjf

AEA på opkøb på Fyn

AEA (Aktive Energi Anlæg) har overtaget virksomheden Flammetesten v/Svend Erik Vollbrecht den 1. september 2021.

Flammetesten ekselerer i service og vedligehold af gas- og oliebrændere samt damp- og procesanlæg.

- Med opkøbet har AEA opnået yderligere kompetencer til en i forvejen stærk serviceorganisation, siger servicechef, Claus Vilstrup Kristensen, AEA.

AEAs eget tekniske kompetencer er som totalentreprenør med speciale i fjernvarmeværker, kraftvarmeanlæg og i industrien. Virksomheden har allerede egen service- og montage afdeling - og det er den, der nu får lidt ekstra muskler i form af Flammetesten. Fokus på de nuværende kerneydelser inden for fjernvarme og industri spredes altså yderligere. 

- Med Flammetestens mange år i branchen, og den udvikling AEA har gennemgået over de seneste år, er kombinationen helt rigtig, og jeg ser positivt på fremtiden, siger adm. direktør Kim Jørgensen, AEA.

Flammetesten ligger i Svendborg, er stiftet Svend Erik Vollbrecht i august 2013. Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed, som nu ryger ind under AEAs vinger.

Parterne ønsker ikke at oplyse købspris.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136