23948sdkhjf

Nature Energy skifter ud på formandsposten

Jesper Lok tiltræder pr. 15. september 2021 som ny bestyrelsesformand i Nature Energy.

- Jeg føler mig meget privilegeret over at være blevet udnævnt til bestyrelsesformand hos Nature Energy, der er Europas største producent af klimavenlig biogas. Jeg er klar over, at det er nogle store sko, jeg skal udfylde, for siden virksomhedens begyndelse har Peter Gæmelke spillet en afgørende rolle, og han har været en central del af transformationen i Nature Energy, siger Jesper Lok i en pressemeddelese. 

Jesper Loks baggrund

Jesper Lok har tidligere arbejdet for flere velkendte, danske organisationer, eksempelvis som adm. direktør i henholdsvis DSB og Falck.

Han har en baggrund i shipping fra Maersk, hvor han har arbejdet i mere end 20 år.

I dag er han bestyrelsesformand i Dagrofa, Unicef Danmark og World Marine Offshore.

Ydermere har Jesper Lok studeret ved Havard Business School.

Kilde: Nature Energy

Jesper Lok har tidligere været administrerende direktør for DSB og er i øjeblikket bestyrelsesformand for Dagrofa. 

En stolt Gæmelke

Peter Gæmelke har været bestyrelsesformand for Nature Energy, siden virksomheden blev stiftet i 2012, og han er stolt af det, virksomheden har opnået.

- Biogas er en af de mest centrale grønne energikilder i samfundet i dag, og jeg er glad for at have spillet en aktiv rolle i udviklingen af storskala biogasproduktion som bestyrelsesformand, siger Peter Gæmelke der fortsætter i organisationen som senior executive advisor. 

Ole Hvelplund, adm. direktør i Nature Energy, er glad for, at Peter Gæmelke fortsætter sit arbejde i Nature Energy.

- Nature Energy har meget at takke Peter Gæmelke for, og på mange måder er han vores mest erfarne kapacitet, og han har været en vital del af firmaet siden begyndelsen, siger Ole Hvelplund.

Udvider internationale aktiviteter

Nature Energy forventer i de kommende år at udvide sine internationale aktiviteter, og her vil Jesper Lok tilføre både know-how og perspektiver, lyder det fra Ole Hvelplund om den nye bestyrelsesformand.

- Vores ambition er at udvide til nye markeder og starte biogasproduktion i andre dele af verden, hvor biogas kan spille en fundamental rolle i den grønne omstilling. Her ser vi frem til at kunne drage fordel af den omfattende viden om ekspansion og internationalisering, som vi ved, at Jesper Lok vil tage med sig til Nature Energy, siger Ole Hvelplund.

Siden etableringen af Nature Energy Holsted i 2015 har virksomheden etableret flere storskala biogasanlæg i Danmark, og organisationen ejer og driver i dag 11 biogasanlæg i Danmark, og herudover driver Nature Energy også et anlæg i Frankrig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078