23948sdkhjf

Teknikken drillede Bygningspuljen: Der var rift om pengene

I går åbnede sidste runde af Bygningspuljen i 2021. Og det var en dag ventet med spænding. 

I foråret blev puljen støvsuget for penge på 13 timer. Mange gik forgæves og i forsommeren blev kriterierne for puljen ændret for at undgå en gentagelse af forårets misere.

Derfor skulle det blive interessant at se, hvorledes denne efterårsudgave af puljen ville spænde af. Især fordi efterspørgslen på varmepumper forud for puljen var boomet. 

Og det blev da også en tumultarisk dag. 

For da Bygningspuljen åbnede klokken ti tirsdag morgen stod over 25.000 danskere i kø, oplyser Tekniq Arbejdsgiverne.

Ved tirsdagens tilskudsrunde var det muligt at få en økonomisk håndsrækning i forbindelse med skiftet fra olie- eller naturgasfyr til en varmepumpe – 14-19.000 kroner i støtte for et typisk hus på 140 kvadratmeter. Derudover var det muligt for bygninger med et dårligt energimærke at få tilskud til blandt andet nye vinduer og efterisolering.

Tekniske problemer

Knap var det hele kommet i gang, før der opstod tekniske problemer.

- Konkret oplevede nogle borgere en overgang problemer med at logge ind med NemID på ansøgningsportalen. Problemet blev løst over middag, men betød, at køen måtte sættes på pause i ca. 3 timer for at sikre, at så få borgere som muligt blev berørt, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Energistyrelsen gik i forbindelse med det tekniske bøvl i dialog med IT-leverandører for at få undersøgt omfanget af berørte borgere. Ikke desto mindre opfordrer styrelsen de borgere, der har været forhindret i at logge på ansøgningsportalen på grund af tekniske problemer, til at forsøge igen.

Godnat og sov godt

Sidst Bygningspuljen åbnede for ansøgninger lukkede den igen efter tretten timer. Denne gang nøjedes puljen med at sige godnat og sov godt

Energistyrelsen oplyste nemlig i en pressemeddelelse tirsdag-aften, at der stadig er penge tilbage i puljen, men at der altså lukkes ned for natten.

Og selvom der er holdt pause hen over natten, så mister de ventende ansøgere ikke deres plads i køen. Den genoptages nemlig som den var her til morgen, hvor det derfor er muligt igen at søge tilskud. 

Da puljen lukkede ned tirsdag aften havde Energistyrelsen modtaget 3.500 ansøgninger fra boligejere, der har ansøgt om cirka 80 mio. kr. til at udskifte olie- eller gasfyret eller til at energiforbedre helårshuset.

I denne udgave af puljen er der 340 millioner kroner til rådighed. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079